4313 oversigt. Set fra VSV.
.
Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362530
Sted- og lokalitetsnummer
050705-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rektangulært dyssekammer, uden overligger, sat af 4 sten, med orientering NØ-SV. Kammeret måler ved bunden ca. 1,10 x 0,65 m, foroven ca. 0,75 x 0,50 m. Kammeret - der er jordfrit - har en dybde af 0,65 - 0,80 m. Den nordøstre sten er revnet fra øverst til nederst, og den ene del af stenen rager lidt ind i kammeret. Dyssekammeret er omgivet af en 0,6 - 0,7 m høj jordhøjning, om- givet af en uregelmæssig kreds af store og mindre randsten, diam. 6,5 - 7,5. Der ses 15-16 randsten. Mindesmærket er be- vokset med enkelte store løv- og nåletræer, og iøvrigt hylde- krat, i skov.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLav Høj med en stensat Kiste i Midten og 18 større og mindre Sten langs Randen (Jfr hosstaaende Plan). Højen var c 090 M. høj, Diam c 9.50, Stenkredsens Tværmaal var 6.5 - 7.5 M. Kisten, der mangler Dæksten, var sat af 4 Sten og havde Retning NØ-SV. Den var forneden c 1.10 M. lang 0.65 M bred, foroven 073 M lang, 050 M. bred, den sydøstre Sten, der var højest, stod lodret, de andre hælder indad. Kistens Dybde var nu indtil 0.65 M.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet.
1969
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1969: Ved besigtelse har det vist sig, at dyssen ikke var sløjfet, men forkert afsat på MB, hvilket er rettet.
1972
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRektangulært dyssekammer, uden overligger, sat af 4 sten, med orientering NØ-SV. Kammeret måler ved bunden ca. 1,10 x 0,65 m, foroven ca. 0,75 x 0,50 m. Kammeret - der er jordfrit - har en dybde af 0,65 - 0,80 m. Den nordøstre sten er revnet fra øverst til nederst, og den ene del af stenen rager lidt ind i kammeret . Dyssekammeret er omgivet af en 0,6 - 0,7 m høj jordhøjning, omgivet af en uregelmæssig kreds af store og mindre randsten, diam. 6,5 - 7,5. Der ses 15-16 randsten. Mindesmærket er bevokset med enkelte store løv- og nåletræer, og iøvrigt hyldekrat, i skov. [Jvf. j.nr. 3481/72].
1972
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links