Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
462523
Sted- og lokalitetsnummer
070608-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj med stenkreds, 1,7 x 17,5 m. 40 sten i kredsen. I højen et dyssekammer 2 m langt og 1-1,25 m bredt sat af 3 bæresten dækket af en stor sten. 4 m øst for højen 2 bautasten 1,3 og 1,6 m lange.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(62) Jordhøi med Stene om Foden, 7-8 Fod høi, 46 Fod i Tværmaal. I Toppen rage en Del Stene op. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj med Stenkreds 17,50 m x 1,70 m. Ca. 40 Sten er synlige i Kredsen. I Toppen af Højen en Sten, 2,10 m x 1,30 m stor, dybt i Jorden med flere mindre Stene omkring. Ved den østlige Højfod og 4 m fra Stenkredsen to liggende Bautasten med en indbyrdes Afstand af 1 m, 1,60 m og 1,30 m b. Det er den Høj som Ejeren vilde have ladet fredlyse til Gengæld for Ophævelse af Fredlysningen af den "lille Guldhøj" paa Mtr. Nr. 37, og det er sikkert den Høj som i [gl.] Sognebeskrivelsen under Nr. 62 er henført til Mtr. Nr. 143. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Stenkreds, 1,7 x 17,5 m. 40 Sten i Kredsen. I Højen et Dyssekammer, 2 m langt, 1-1,25 m bredt, sat af 3 Bæresten, dækket af en stor Sten. af en stor Sten. 4 m Ø for Højen 2 Bautasten, 1,3 og 1,6 m lange.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFrejlev Skov. Høj med rester af kammer. Mål: 1,7 x 18 x 18 m. Højen har sandstenskæde af 60-70 sten, 0,3-1 m store, rundtom bortset fra et mindre stykke i NØ. I højens centrum er en ældre udgravning og fra den mod SØ er gravet en gang ned mod højfod og til to nærmest rejste sten, 0,5 m høje. Kammeret er lavt og består af 3 meget store stenblokke med plan inderside og er åbent mod SØ. Dækstenen er delvist nedskredet over kammeret. I det udgravede parti ses mange 0,3 - 0,5 m store sten. De 2 på blåt kort nævnte bautasten ses ikke, heller ikke FM-stenen. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links