Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46269
Sted- og lokalitetsnummer
070608-148
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 13/11 1924 og 14/12 1922, gdr. Martin Hvid og køb- mand V. Sidenius, Nykøbing F. Diplom Afmærkn.: MS 1923, Rosenberg. Høj, 2 x 18 m, med jættestue. Kammeret 6 x 1,85 m, af 15 bæresten og 6 dæksten. Gang 5 m lang af 9 bæresten og 5 dæksten. Indenfor højfoden en kreds af randsten, hovedsag- lig jorddækket. Matr.nr. 172: Størstedelen af høj i skel til matr.nr. 173 af Frejlev.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(140) Meget anselig Rundhøi med en stor Sten i den ene Side af Høien (i Toppen) som om den indesluttede en Jættestue. I Høiens Nærhed ere en Del Stenringe. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStørsteparten af en Gravhøj, ca. 15 m i Tværmaal, 1,80 m høj, hvis Mindstepart er fredlyst under mtr. Nr. 173, med Jættestue, undersøgt i 1923. Beretning i Museets Arkiv. A 33156-246. Fredlyst 1922. Dklt. Nr. 1. Ved Højens Østside en stenalders Boplads med Gruber, som samtidig undersøgtes A 31356-760. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1923
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 2 x 18 m, med Jættestue. Kamret 6 x 1,85 m af 15 Bæresten, 6 Dæksten, Gang 5 m lang, af 9 Bæresten og 5 Dæksten. Indenfor Højfoden en Kreds af Randsten, hovedsagelig jorddækket.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i Rundhøj. Mål på kammeret: 6 (lgd.) x 1,5 - 1,7 (br.). Beskrivelse: NØ-SV orientering. Jættestuen er helt jordækket af jordhøjen, dog ses dækstenen i SV- og NØ-enden af kammeret rage op over højoverfladen . Dette bevirker sprækker i kammerets tag, nok til at tilstrækkeligt lys trænger ned i kammeret - til at se ved. Anlæggets gang dog helt mørk. Kammerets mål: 6 (lgd.) x 1,5-1,7 (br.) m. Østersøtypen. Kammerets byggematriale: Kløvede sten udgør bærestenene.Tør- mur herimellem. Stenantal: Bæresten i langsiderne, 6 hver. SV-lige kortside, 2 sten. NØ-lige kortside, 1 sten. Imponerennde bæresten, der rager ca. 1 m (eller en kende mere) over kammerbund. 6 overliggere. Tørmuren mellem disse store børesten: af meget svære fliser, 12-15 cm tykke i Gangen: henved 5 m lang. Byggemateriale: kløvede sten, eller sten med plan, naturlig flade. I NØ-lige gangvæg: 5 bæresten, 2 karmsten. I SV-lige gangvæg: 4 bæresten, 2 karmsten + hjørnestenen, der er bæresten i kammeret. Yderst afsluttes gangen af randstenspar. Bærestenene i gang bliver lavere og lavere, jo længere ud mod højkanten man kommer. 5 dæksten dækker gangen. Også mellem gangens bæresten: tørmur. Pleje: Den bare jord på højen tåler intet øget slid. Burde påpeges. Skade: Tilløb til slidt rende henover høj i NV-SØ. ** Seværdighedsforklaring ** Fint, velbevaret anlæg man kan komme ind i. Egnstypisk. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1991
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn dæksten var revnet og blev sikret ved indboring af 2 rustfri stålspindler. To jernbånd (opsat i 1923) blev fjernet. Jættestuens tørmure blev udbedret med tilførte sten. Gulvet i kammer og gang blev oprenset og den nedfaldne højfyld blev lagt ud på højen og tilsået med græs. Se beretning.
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk36 synlige randsten. FM-sten sat i højside 2 m syd for gangen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links