Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46267
Sted- og lokalitetsnummer
070608-146
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 13/11 1924, gdr. Martin Hvid. Runddysse, 1,3 x 15 m. 20 randsten. Kammer af 7 bæresten og 2 gangsten. Dæksten.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(139) Tildels sammenfaldet Gravkammer med een stor Overligger og indeni en Rundkreds af mægtige Stene. Tværmaal: 30 Fod 8 Tv. Bevoksning: 1977: Løvtræer
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse omtrent midt for Loddens sydlige Skældige. Højen 15 m i Diam. 1,30 m høj. 20 Randsten danner en Kreds 11 m i Tværmaal. Stenene er indtil 1,20 m høje ov. Jorden. 1,00 m brede, Halvdelen staaende. Kamret har 7 Bæresten, Gangen 2 smaa Sten. Kamrets Dæksten ligger nedskredne skraat op mod Ydersiden af Kamrets vestlige Bæresten. Den er 2,50 m i N-S, 2,00 m i Ø-V og 1,00 m tyk, med en flad Underside. De 3 vestlige Bæresten hælder ind, den nordlige staar paa Plads i rette Stilling. Stenen ved det nordøstlige Hjørne er væltet mod S, den næste mod S er væltet ind mod V, og Dækstenen hviler mod dens Top. Den tredje Bæresten i Østsiden mangler. De to Gangsten hælder mod hinanden saa at der foroven kun er en Afstand mellem dem af 0,11 m. Kamret er udgravet. Fredlyst. Dklt. Nr. 2 [gl. sb. nr 139]. Bevoksning: 1977: Løvtræer
1923
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af kammer og gang. Ingen fund.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1,3 x 15 m. 20 Randsten. Kammer af 7 Bæresten og 2 Gangsten, 1 Dæksten.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse: 1,3 x 17 m. Kammer: 1,65 m langt, 1,20 bredt. Runddysse. - 1 polygonalt dyssekammer i rundhøj. Højen: 20 meget stor og kraftige randsten står i cirkel et stykke indenfor højfod. Randstenene er natursten, ofte med plane sider, men ikke kløvede sten. Randstenskædens diam. ca. 10-11 m, målt fra ydersiderne. Midt i højen et dyssekammer med 7 bæresten,1 par gangsten, 1 tærskelsten og 1 overligger. Kammeret: ca. 1,65 m langt i indre mål, 1,20 m på det bredeste sted. Gangen: godt 75 cm lang. I SSV. Bæresten og gangsten er kløvede sten. Overliggeren hviler på alle 7 bæresten. Har plan underside og rager ca. 2-2,10 m op over højoverflade. Beliggende på højt punkt i terrænet. ** Seværdighedsforklaring ** Monumentalt anlæg. OBS ! Vedr. prioritering af seværdighed i Frejlev Skov: efter de første dages berejsning her skærpedes kvalitetskravet. Bevoksning: 1977: Løvtræer
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2012
Museal restaurering - Museerne.dkMuseal restaurering.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkCa. 7 sten, 0,5-1,2 m store, ligger spredt på høj udenfor randstenskæde. Kammerets dæksten hviler på 5 af 6 bæresten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links