Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46266
Sted- og lokalitetsnummer
070608-145
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Votivfund, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 30/8 1923, gdr. Martin Hvid. Diplom Afmærkn.: MS 1924, Rosenberg Høj med jættestue; højen 1,5 x 13 m. Kammeret 6 x 1,7 m, af 13 bæresten; 2 dæksten på plads, 2 andre ligger på højen. Gang 4,5 m lang, af 4 par bæresten.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj 13 m i Diam. 1,50 m høj, med Jættestue, undersøgt i 1924, og restaureret. Fredlyst. Beretning i Musets Arkiv. Dklt. Nr. 1. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1923
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering af jættestuen undersøgtes kammerets østlige del samt gangen. Kammeret var jordfyldt, og kun i de nederste 20 cm over bunden fandtes der gravgods. Oldsagsmængden var langt mindre end i den af købmand Sidenius udgravede vestende. Fundmaterialet omfattede flintredskaber, primært flækker, keramik og nogle få ravperler, der var ingen knogler bevaret. 10 cm under en af dækstenene i kammeret fandtes skårene af et lerkar, der havde indeholdt fire dobbelte bronzekæder, givetvis et offerfund fra yngre bronzealder. Hver kæde er foroven fastgjort til et samlestykke og forneden forsynet med fire stykker rasleblik. I jættestuens 4,5 m lange og ca. 0,9 m brede gang fandtes blot nogle få flintflækker og lerkarskår. Gangen var forsynet med to sæt karmsten.
1924
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue. Højen 1,5 x 13 m. Kamret 6 x 1,7 m, af 13 Bæresten, 2 Dæksten paa Plads, 2 andre ligger paa Højen. Gang 4,5 m lang, af 4 Par Bæresten.
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i rundhøj. Beskrivelse: 1 jættestue af østersøtype i rundhøj. Højen: 1,5 x 13 m. Randsten kranser højen. De er størst og tættest beliggende ved gangåbning. Mod nord mere fragmentarisk række. Måske er de fjernet eller adsplittet. Enkelte mindre sten ses her at ligge et lille stykke over højfod. Kammeret: -er orienteret Ø-V, med gangen mod syd. Det er bygget af 13 bæresten med 1 kløvet side vendende indad. 2 overliggere dækker østenden af kammeret, 2 andre ligger henkastet på højoverfladen på hverside af gangen. Væghøjden i kammeret (nuværende) er 80-90 cm. Mellem bærestenene ses skifter af tørmur, af meget kraftige (tykke) fliser. Kammeret måler: længde 6 m, bredde i vest 1,5 m, smallere i øst. Kammerets form: trapezformet. Gangen: længde 4,5 m, bredde ca. 60 cm. To sæt karmsten, 4 par bæresten med kløvede flader indad. Det ene af disse mangler, er erstattet af tørmur. Gangens bæresten aftager jævnt i højde mod fod, hvor gangen afsluttes i et sæt randsten. Adgang ligger udtil vejside. OBS: I skovbunden syd for jættestuen og ned af den nordlige højside ligger løse sten, der meget vel oprindeligt kan have hørt til anlægget. Umiddelbart syd for højen ligger en skovvej. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1991
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor3 bæresten hældede kraftigt ind i jættestuekammeret. Der blev gravet ned bag de hældende bæresten og højens profil og opbygning blev dokumenteret. De tre bæresten blev rettet op og forankret i den oprindelige stilling med to rustfri stålspindler boret og cementeret ind i stenenes bagside og støbt fast i beton. Betonen blev lagt ud for mellemrummene på hver side af stenene, og nedgravningerne blev fyldt op. To dæksten, der lå på højsiden, blev lagt tilbage på plads over kammerets vestende. Tørmurene blev afrenset og dokumenteret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Jættestuens dørpladesten blev lagt ind i øverste del af en tørmur. Gulvet i kammer og gang blev oprenset og den nedfaldne højfyld blev lagt ud på højen. Se beretning.
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2012
Museal restaurering - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkSynlige randsten: 32, uvist hvor mange in situ. FM-sten sat i høj 2 m vest for gang.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links