oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra fra nord
.
kammer, set fra ØSØ
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292415
Sted- og lokalitetsnummer
030404-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/8 1936, lmd. Chr. O. Bentsen. Dipl. Afmærkn.: MS 1936, Raklev. Dyssekammer med omgivende høj. Højen er ca. 0.75 x 15 m. Kamret er sat af 5 bæresten og tærskelsten og 1 overligger. Dets længde er 1,12 m, bredden 1,05 m, højden 0,80 m. Ind- gangsåbningen er mod øst, hvor der er 2 gangsten. Gangens længde ca. 1 m. NMI: ..........0,75 x 15-15,5 m. .........

Undersøgelseshistorie

1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer med omgivende jordhøj.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer med omgivende Høj. Højen er ca. 0,75 x 15-15,5 m. Kamret er sat af 5 Bæresten + Tærskelsten og Overligger. Dets Længde er 1,12 m. Bredden 1,05 m. Højden 0,80 m. Indgangsaabningen er mod Øst, hvor der er 2 Gangsten. Gangens Længde ca. 1 m.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLav rund høj, 0,5 x 15 m, med dyssekammer i midten. Små randsten langs foden, usikkert om oprindelige eller senere tilkomne. Kammeret består af 1 gavlsten og 2 bæresten i hver side, herpå en dæksten. Mod øst en kort gang af 2 ret små sten. Fredningsbeskrivelsens "tærskelsten" er 2 hovedstore sten i gulvet. Kammerets indvendige længde er 1,12 m, bredden 1,05 m, højden 0.8 m. I højoverfladen omkring kammeret ses en del hovedstore sten. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet, evt fjernelse af opvækst,
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links