Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421318
Sted- og lokalitetsnummer
230207-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse; rund høj, 1 x 13 m. Lidt over højfod en krans af anselige randsten, hvoraf i alt 10 er bevaret, fordelt med større og mindre mellemrum, alle dog mere eller mindre jorddækkede, væltede og delvis forskubbede. Midt på højen et kammer med 6 bæresten og overligger, 1,3 x 1,8 m, hvorpå 10 skåltegn i oversiden. Sidestenene rager 0,95 m op over jorden, målt indvendigt i kammeret. Åbning i S.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse. Rund, ret flad Høj, 1 x 13 m. Lidt over Højfod en Krans af anselige Randsten, hvoraf ialt 10 er i Behold, fordelte med større og mindre Mellemrum, alle dog mere eller mindre jorddækkede, væltede og delvis noget forskubbede. Der har sikkert været flere. Midt paa Højen ses Rester af et Kammer. Planen Bilag Fig. 2 viser, hvad der er bevaret deraf. Tværs over Kammeret ligger en næsten jorddækket Sten, sikkert en væltet Sidesten fra østre Side. De andre Sidesten staar alle opret paa Plads og rager nu 0.95 m op over Jorden, maalt indvendig i Kammeret. Ved det sydøstre Hjørne af dette ligger en stor Sten, 1.30 x 1.80 m i Omfang, ret flad, neppe mere end 0.50 m tyk. Antagelig er det en afvæltet Dæksten. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvkrat
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering blev kamrets bæresten og nogle randsten rettet op samt den nedskredne dæksten lagt på plads. På dens overflade fandtes 15 skålformede fordybninger.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, rund høj, 1 x 13 m. Lidt over højfod en krans af anselige randsten, hvoraf ialt 10 er bevaret, fordelt med større og mindre mellemrum, alle dog mere eller mindre jorddækkede, væltede og delvis forskubbede. Midt på højen et kammer med 6 bæresten og overligger, 1.3 x 1.8 m, hvorpå 10 skåltegn i oversiden. Sidestenene rager 0.95 m op over jorden, målt indvendigt i kammeret. Åbning i syd.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotRunddysse med åbent dyssekammer. Højens tværmål 10 m, højde ca. 1,5 m, 11 randsten, se bilag med plan og billede, fredet - Statsskov (rød).
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Holdes helt fri for opvækst. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvkrat
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links