Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342426
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040102-10
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Fulby (#1)
7b
Original fredningstekst
Tingl.: 9/7 1891. Gdr. Rasmus Rasmussen i henh. til reser- vation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1891. Høj, 1,5 x 17 m. Heri dyssekammer ca. 1 x 2 m dannet af 4 sten, hvoraf den SØ. tærskelsten. Ingen dæksten. Græs-busk-klædt i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Nordvest for Gaarden, midt imellem denne og Skovnæs Mose, ligger en velbevaret, rund Jordhøi, 2-3 ' høi, hvori en aflang firkantet Kiste sat af 4 store Sten. Dækstenen mangler. Kisten er 5 1/2 ' lang, 2 1/2' bred, 3 1/2' dyb, fuldstændig udgravet, Længderetning i Sydøst-Nordvest. Endestenen mod Sydøst er 1 Fod lavere end de øvrige Sten. Høiens Jordfyld gaaer indtil 1 Fod fra de 3 høiere Sidestens Overkant. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1877
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo [sb.10-11] Dysser (se S.M.). Den søndre [sb.11] blev udgraven i 1807 af fyenske Dragoner, der blev fundet Ravperler i den. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 17 m. Heri Dyssekammer ca. 1 x 2 m. (NV-SØ) dannet af 4 Sten hvoraf den SØ Tærskelsten. Ingen Dæksten. Græs- og buskklædt. I Ager.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højen måler ca. 1,2 x 14 x 14 m (formindsket), med et kammer omtrent i midten, NV-SØ'lig retning, mål ca. 1,6 x 0,8 m, dannet af 2 lange sten mod SV og NØ og en kortere mod NV, mod SØ 1 tærskelsten, dæksten mangler. Der ligger enkelte marksten på højsiden og der er pløjet for tæt på højfod. Højen er tæt bevokset, ingen synlige randsten. Den ligger ca. 75 m fra markvej, ca. 300 m fra offentlig vej, i et åbent landskab nær moseområde mod V. Ejer : se 3424-27 + aftale. ** Seværdighedsforklaring ** Højen ligger på en større moræneflade, nær svag skråning ned mod moseområde mod V. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
