Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342427
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040102-11
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Fulby (#2)
7a
Original fredningstekst
Tingl.: 9/7 1891, gdr. Rasmus Rasmussen i henh. til reser- vation i skøde fra Sorø akademi. Afmærkn.: MS 1891. Høj, 1,8 x 14 m. Heri kammer med 2 sidesten mod V, nu 1, opr. 2 mod Ø og 1 for hver ende. Over kamret en overligger. Omkring højen 12 randsten. Græsklædt i ager. NMI: ......i ager. På overliggeren ses at have været brændt bål. Gjorde opmærksom på at sligt ikke måtte finde sted.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt Syd for Gaarden findes en rundet Jordhøi, 4' høi, 24' i Tværmaal, med Stenkreds og stensat Gravkiste. I Kredsen findes 8 staaende, 3 liggende Sten, 3-4' høie. Den aflange Kiste er i Bunden 4 1/2' lang, 2' bred, med Længderetning omtrent NordSyd, Dækstenen er afvæltet, alle Sidesten ere lige høie, 1 Sidesten mangler, indvendig Høide: 3', men Kisten er næppe fuldstændig udgravet. Sidestenene ere skredne lidt indad, Høiens Jordfyld gaar til Stenens Overkant. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1877
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo [sb.10-11] Dysser (se S.M.). Den søndre [sb.11] blev udgravet i 1807 af fyenske Dragoner,der blev fundet Ravperler i den. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1882
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.8 x 14 m. Heri Kammer (N-S) med 2 Sidesten med V., nu 1 oprindelig 2 mod Ø. og 1 for hver Ende. Over Kamret en Overligger. Omkring Højen 12 Randsten. Græsklædt. I Ager. Paa Overliggeren ses at have været brændt Baal. Gjorde opmærksom paa at sligt ikke maatte finde Sted.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKøkkenhøj, 2,3 x 10 m. Høj, mål ca. 1,8 x 10 x 10 m (afpløjet). I midten et aflangt kammer i N-S'lig retning, med 2 bæresten mod V, 2 opr. mod Ø (nu 1) og 1 sten for hver ende, overligger på plads, den rager ca. 0,5 m op over højen. Stenene er i forhold til randsten ret små. Der er 12 randsten, flere nedvæltede i "kreds" om kamret, lidt oppe ad højside. Dyregang med synlige sten mod NØ. Mindre, ret velbevaret dysse, højt i terræn, nær skråning mod vandfyldt lavning mod SV. Ca. 50 m fra landevej på mark. Der er pløjet tæt på højfod. Den er bevokset med enkelte buske, græs og hindbærkrat. Fortalte at højen var formindsket - pløje med større afstand fremover. Det ser ud til, at skaden er af ældre dato. NB : Flere anlæg i området er beskrevet som større end nuværende tilstand, skyldes afpløjning / forkert mål- angivelse ? Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret lille dysse, højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
