Højen set fra syd
.
Højen set fra nord
.
Højen set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390521
Sted- og lokalitetsnummer
210107-29
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Enkeltfund, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Skanse, Nyere tid (dateret 1940 e.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: V. Gasse, art.nr. 12, k.bl. 11, parc. 14 (I-8). Høj, 2,5 m høj, 18 m i diameter i N-S-lig retning, 21 m i Ø-V-lig retning. hele midten af højen er en kedelfformet sænkning: 11 m vid og indtil 1,7 m dyb. Nu tilgroet. I NV-siden en ca. 2 m lang, 0,7 m bred og 0,7 m dyb, mo- derne gravning. Højfoden er afpløjet i N og S, hvor højsiderne desårsags er deformerede ved skred. Som helhed dog nu tilgode. Lyng og græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1847
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid....Derefter returnerede jeg til Skærbæk og gik derfra til Vr. Gasse. Skønt hele egnen er flad og lige, så hæver der sig dog her, 1000 alen nord for landsbyen en meget betydelig høj, hvortil landet allerede fra landsbyen efterhånden hæver sig. Denne høj bliver kaldt Gassehøje, i det stedlige sprog Gassehu. [[Gassehøje [sb. 22-30, 52-53] med de berømte store høje, hvorfra man kan se Ribe, Tønder, Ballum, Løgumkloster og mange andre kirker langt ude i det fjerne]]. Der er på højen også en trigonometrisk station, som de danske kort viser. Oven på højen ligger en gruppe på 9 høje (grav-) af hvilke 6 er meget store. 7-800 skridt vest-nordvest fra højen ligger endnu 3 høje og 4 til 500 skridt nord for Øster Gasse ligger endnu 5 gravhøje. Den største af de samlet liggende 9 gravhøje har en skrå højde fra fod til top udmålt, på 35 fod og 155 skridt omkreds ved foden. En overfor liggende 148 skridt omkreds og 12 fod højde. Af denne gruppe, hvis enkelte højes beliggenhed i forhold til hinanden jeg har målt, har jeg lavet en plantegning [ukendt]...
1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 3 M. høj, Diam 24 M. I Toppen en 9-10 M stor lynggroet Sænkning, nu 1.70 M. dyb. Nordfoden staar stejl, i Siderne ældre, nu lynggroede Afgravninger. Lynggroet i Ager. Højen er i sin Tid udgravet paa den Maade, at Arbejderne fik, hvad der fandtes og Ejeren fik Stenene. Der fandtes "2 Guldringe og et Sølvarmspænde", der gav 36 + 35 Speciedaler.... [sb.] 22-30 hører sammen med [sb.] 52-53 til den store Gassehøjsgruppe.
1925
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,5 m høj, 18 m i diameter i N-S-lig retning, 21 m i Ø-V- lig retning. Hele midten af højen er en kedelformet sænkning: 11 m vid og indtil 1,7 m dyb. Nu tilgroet. I NV-siden en ca. 2 m lang, 0,7 m bred og 0,7 m dyb, moderne gravning. Højfoden er afpløjet i N og S., hvor højsiderne desårsags er deformerede ved skred. Som helhed dog nu tilgroede. Lyng og græs i ager.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Diverse sagsbehandling - Haderslev MuseumMaskingeværstilling i NV.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links