Høj, ca. 1 x 10 (Ø-V) - 12 m (N-S). I højmidten en 4-5 m bred, indtil 0,75 m dyb sænkning, heri 3 store sten, (nord- ligste; 0,5 m høj, 1,45 m lang, antagelig sidesten i ødelagt kammer ? østligste: 0,85 x 0,75 x 0,5 m; sydligste: 0,65 x 0,75 x 0,55 m). Øst- og sydside forgravet, i SØ-fod 2 sænkninger, knap 3 m lange. I sydfod ses overfladen af stor sten. Mod vest en ca. meterbred sænkning. (Der har været tændt bål på vest- siden). I ager.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
