8
.
8
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462622
Sted- og lokalitetsnummer
070209-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/10 1883, købt. Afmærkn.: MS 1892 Fritstående dyssekammer. Kamret der er sat af 3 bæresten og åbent mod SØ er 1,5 m langt i NV-SØ, 0,8 m bredt og 0,85 m højt. Over kamret en dæksten 1,5 x 2 m bred og 1 m tyk.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(4) Gravkiste af en Dysse, hvis Form ikke kan bestemmes, den er fuldstændig sløifet med Undtagelse af selve Graven. Den omgivende Høi har efter Mærkerne paa Stenene gaaet et Par Fod over den nuværende Jordflade, men Høien har ikke naaet til Overkanten af Bærestenene. En Bæresten er sandsynligvis borttagen. Høiden i Graven er ca. 3 F., hvorfor den sandsynligvis er fuldstændig tømt. (Staureby Matr. N. 9). Bevoksning: 1984: Græs
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende dyssekammer. Kamret der er sat af 3 bæresten og åben mod sø. er 1,50 m langt i nv-sø, 0,80 m bredt og 0,85 m højt. Over kamret en dæksten 1,50 x 2 m bred og 1 m tyk.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Kammer NV-SØ 0,7 x 1,6 m. 3 kløvede bæresten, 1 stor dæksten. Bærestenene skråner alle ind mod centrum af kammeret. Åbent mod SØ, hvor flere sten synes at mangle. Kammeret står på svag, bred højning. Ca. 0,3 m kammer med dæksten 2 m højt. Inde i kammeret synes en flad sten. Gl. stenbunke ligger optil kammeret i N. Større sten 2 m NØ for grav har måske indgået i anlægget. Der pløjes i V indtil 20 cm fra bæresten. 1 m Ø for kammer hegn, der afgrænser ager fra grøft og jernbane. Bevoksning: 1984: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links