4397 oversigt. Set fra V.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36253
Sted- og lokalitetsnummer
050704-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysse. Rektangulært kammer af 4 store bæresten og stort stykke er sprængt. 2 randsten.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb.] 12 og alle følgende Høje i Skoven [til sb. 22] ligger paa Glumsøparten (Matr No 50a). Dysse. Kammeret har Retning N (lidt til Vest)-S (lidt til Øst). Kammeret er indvendig 1.15 x 0.55 M, udvendig 2.20 x 2.60. Dækstenen er kileflækket og dækker nu kun Kammerets nordlige Del. Jfr. Pl VI Fot 2 der er taget fra Syd. Af Randsten er kun 2 tilbage, 4.30 og 7 M ud fra Kammerets Midte og c 3 M. fra Midtlinien. De er ikke store, indtil 0.90 brede og c 0.40 høje.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse. Rektangulært Kammer af 4 store Bæresten og stor Dæksten, hvoraf et stort Stykke er sprængt. 2 Randsten.
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk1 synlig randsten i NV. 2 meter NV for randstenen en kløvet sten med kilemærke.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links