Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322112
Sted- og lokalitetsnummer
030109-26
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj omsluttende en jættestue med gang. Græsklædt i ager med 3 mindre træer på østside. NMI: "Grønhøj". (Seværdig). Restaur. 1940.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI "Grønhøj" en Gangbygning med et 12'7" l., paa Midten 7'10" br Kammer og en 13'2" l. Gang. Over Kammeret ligger 3 Dækstene, af hvilke den midterste er nedgleden i Kammeret, -(som det synes ved at den inderste Dæksten over Gangen paa hvilken den havde hvilet, er bleven borttagen), men dog er holdt ovenover Gulvet ved en som Bærepille tjenende Sten. Kammeret er i sin Tid udgravet af Biskop Muenter. I Gangen, der mangler alle Dækstene, er fundet en sleben spidsnakket Hulmejsel. (Se Plantegning af J.B.Løffler). Grønhøj er nu fredlyst. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1881
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj omsluttende en Jættestue med Gang. Græsklædt i Ager med 3 mindre Træer paa Østside. (Seværdig)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Grønnehøj". Velbevaret jættestuekammer i stor høj. Kammeret består af 9 bæresten og 3 overliggere. Gangen er vendt mod Ø og er bygget af 9 gangsten. 1 overligger findes ved indgangen til kammeret. I toppen af højen titter 3 overliggere op. Mod V og S ses enkelte randsten. Vedr. grusgravning (F2467/68=53-1441) findes gammel grusgrav ca. 110 m. Ø for jættestuen. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestuen ligger tilbagetrukket på mark, men ses tydeligt fra landevejen. Bør indgå i en eller anden formidling af dysselodden på informationsskilt ved tilgængelig jættestue sammesteds. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1997
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Den fjernede højfyld blev lagt op på toppen af de tre blotlagte dæksten. På denne blev lagt et lag bentonit og derefter et lag muldjord, der blev tilsået med græs. For at stabilisere kammer og gang blev der lagt 6 tilhuggede granitsten på tværs af gangens længderetning. Disse blev dækket med et lag bentonit og derefter et muldlag tilsået med græstørv. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Jættestue, med stort kammer.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Jættestue, med stort kammer.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links