Oversigt - Set fra S
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292911
Sted- og lokalitetsnummer
010601-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 03/12 1914 (Sognepræst Otto Krogh). Afmærkn.: MS 1915, Rosenberg. Beskrivelse 1940: "Grettes Høj", med jættestue; 10 bæresten, 3 dæksten, gang af 2 par bæresten og 2 dæksten. (Højen tinglyst med målene 1,75-3,10 x 12,50 m i 1914). Beskrivelse 1960 (J. 1387/60): Højen måler ca. 1,75-2 x ca. 24 m; den er ganske uregelmæssig med udflydende konturer. I sydsiden en dyb, øst-vest-gående forsænkning tværs over højen. Beplantet med ca. 10 større og mindre træer, i skov. Overfladen stærkt afslidt, men næppe noget at gøre derved.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lille Bakke, som skraaner mod et Vandløb, ligger en rund Jordhøi, som udad mod Bakkehældningen synes at være 5-6 Alen høi, medens den indad mod Bakkefladen kun hæver sig 2-3 Alen. I Overfladen af Høien sees Dækstenene for en Jættestue med Gang disse Dæksten er nu næsten blottede for Jorddække, og gjennem en Åbning mellem dem tæt ved Indgangen kan man see ned i Kammeret. Gangen er heller ikke dækket af Jord, den er dannet af 3 Par Sten, adskilte ved Mellemrum, de to nærmest Kammeret bære Overliggere. Det er ikke sandsynligt, at der oprindelig har været flere Gangsten, end der nu er, eller at Siderne i Gangen have været helt stensatte, det kan ikke bestemt benægtes, at det yderste Par Gangsten tidligere har baaret en Overligger, men eller synes ingen Sten at være borttagen. Mellem det første og andet Par Gangsten kan man krybe ned i Gangen og derfra ind i Kammeret, som ikke er og vel aldrig har været fyldt med Jord. Det ovale Kammer dækkes af to Overliggere, et Hjørne mod Syd, som ikke blev dækket af disse, er fyldt med en mindre Sten. Af Sidestenene rager ingen helt op til Overligerne, store, flade Sten paa omtr. 1/2 Alens Tykkelse ligger over Sidestenenes Mellemrum (i 1 Tilfælde naaer en sådan Sten over to af Grundstenene), paa enkelte Steder, hvor Sidestenene rager høiere op, fyldes Rummet mellem dem og Overliggeren af flere lag flade Sten. Forneden har Mellemrummene mellem Stenene i Væggen været fyldt med Flintskjærver og mindre Sten, de ere nu paa mange Steder Udkradsede, den almindelige "tøre Mur" af flade Sten findes ikke her. Gulvet i Kammeret er nu dækket af løs Jord og Blade, en flygtig Undersøgelse blottede paa en Dybde af 4 Fod 6-9 Tommer under Overliggeren en Brolægning af runde, flade Haandsten. Den søndre Overliggers Underside tyder paa, at Stenen er kløvet, det samme turde være Tilfældet med den nordre Hjørnesten ved Indgangen. (Mange af Stenene i Væggen ere kalkede). Bunden af Gangen er ogsaa dækket af løs Jord og Blade, men herunder sporedes paa flere Steder en Brolægning. Den hele Bygning er ret velbevaret og fortjener at fredes. Jordhøien har ogsaa sin oprindelige Form kun er Jorden, som har dækket Overliggerne, kastet ned ad den ene Side. (Pl.45-7.). Bevoksning: 1982: Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1915
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHerfra A 28417 f. 1915 ved Museets Udbedring af Kamret.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Grettes Høj" med Jættestue, 10 Bæresten, 3 Dæksten, Gang af 2 Par Bæresten og Dæksten. Højen ca. 1,75-2 x ca. 24m. I sydsiden en dyb, øst-vest-gående forsænkning tværs over højen. Beplantet m. træer i skov. Jvf. j.nr.1387/60.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jættestue. Kammer af 10 bæresten og 3 dæksten, gang af 4 bæresten og 2 dæksten. Højen er uregelmæssig og udflydende, især i SØ-delen hvor der er en aflang forsænkning. Højen er næsten helt vegetationsløs og erosion er i gang. Årsagen er færdsel af især gående, men også ridende (spor efter hestesko op over S-delen af højen). Umiddelbart S for kammeret er to mindre sten i højoverfladen blottet. Mål: 2x23x22 m. Bevoksning: 1982: Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links