Tingl.: 11/9 1914, gdr. Niels Jørgensen, Grevingegaard. Diplom Afmærkn.: MS 1934, Jul. Raklev. Dysse i høj. Aflang høj, 1,30 x 12,5 x 16 m. Kamret, som nær- mest er tresidet, er 2 x 2 x 2,05 m. Højden opr. 1,50 m, nu 1,30 m. 6 bæresten og en fragmenteret dæksten. Fra SØ fører en kort gang med et par sidesten ind til kamret. Matr.nr. 8s: Høj i skel til matr.nr. 8r. Se denne. NMI: Dysse i høj. Aflang høj, 1,30 x 12,5 (ØV) x 16 m (NS). Kamret, som nærmest er tresidet, er 2 m i Ø-V, 2 m i N-S og 2,05 m i NV-SØ. Højden har oprindelig været 1,50 m, men er nu 1,30 m. Det er dannet af 6 bæresten (2 i SV, 2 i NV og 2 i Ø) og en fragmenteret dæksten. Fra SØ fører en kort gang med et par sidesten, ind til dette en tærskelsten. Ved højfoden ses mod NV en 3 m lang række af mindre sten, flere andre steder langs foden ses ligende sten. Størsteparten af højen ligger på 8r.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
