Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262813
Sted- og lokalitetsnummer
010103-34
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest, hvori ødelagte dele af en, vist oval, jættestue, med kamret i N -S og gangen udgående fra østre side. Kamrets længde ca. 6 m, bredde 2 m, gangens længde ca. 4 m. En over- ligger nedstyrtet i kamret. Kunne vist restaureres. I skov.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI nyt Afdelingsnr. 122 ligger en for 20-30 Aar siden [ca.1860] deelviis ødelagt Gangbygning. Kamret er ovalt og ligger i Retningen N.t.N.Ø. - S.t.S.V., det bestaaer af 4 Stene imod V. 3 imod S., 3 imod N, og 5 imod Ø. Omtrent midt i Kamret ligger en 7' lang, 3' bred og 3 1/2' tyk Dæksteen. Kamret er 14' langt, Breden udgjør: over Midten 8', ved den s. Ende 4 1/4' og ved den nordlige Ende 5 5/6'. Dybden kan ei maales, da Kamret tildeels er jordfyldt. - Gangen udgaaer fra den ø. Side (5 1/2' fra N. og 6 2/3' fra S.). Stenene nærmest Kamret ere paa et 4 1/3' langt Stykke skjulte af Jorden, 2' fra Gangens Ende imod Ø. er der paa hver Side stillet en Steen med Smalsiden ind imod Gangen. den er 11 1/3' lang, 2' dyb og ved Kamret 1 1/3' og ved Enden 1 1/2' bred. Ved Gangens nordlige Side og ved dens Ende ligger en Steen.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, hvori ødelagte Dele af en, vist oval, Jættestue, med Kamret i N-S og Gangen udgaaende fra Østre Side. Kamrets Længde ca. 6 m, Bredde 2 m, Gangens Længde ca. 4 m. En Overligger nedstyrtet i Kamret. Kunde vist restaureres. I Skov.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links