Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352119
Sted- og lokalitetsnummer
040307-38
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/6 1873, hofjægermester A.V. Bech, Valdbygard. Afmærkn.: MS 1888. "Grimskærdysse", anselig runddysse 1 x 12 m med kammer af 4 bæresten, 1 lavere tærskelsten og 1 stor dæksten; de 2 bæresten og dækstenen er væltet; i den ene bæresten en del skålformede fordybninger. 24 randsten. På tærskelstenen ses mindst 7 skålformede fordybninger.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, "Grimskærdysse". Tværmaal 28-29', ringe (c. 1' høj) Jordhøjning mellem Randstenene. Der findes 22 staaende Randstene, hvoraf et Par ere skredne lidt, samt 2 faldne (ingen mangler). Desuden henligge baade uden- og indenfor Randstenene flere store tilslæbte Stene. - Omtrent i Midten et tomt Gravkammer, hvis Sidestene rage indtil 3' op af Jorden. Retning Vestnordvest-Østsydøst, aabent i Øst. Kamret er dannet af en Sidesten mod Syd, 2 mod Nord, en Endesten mod Vest, en Indgangssten mod Øst, samt en Overligger, Endestenen og den tilstødende Sidesten mod Nord ere skredne udad og Overliggeren derved gleden ned mod Nordvest, hvor den staar lænet til de to endnu staaende Bærestene. Kamret er c. 5' langt, mod Øst 2'10" bredt, og 4' dybt. Indgangsstenen er 1'9" lavere end Bærestenene. Den sydlige Sidesten har store Dimensioner (7' lang, 4' tyk. Paa den ydre Kant af dens Overflade, hvor den antagelig ikke var dækket af Overliggeren, er indslebet talrige (c. 20) nu tildels forvitrede skaalformede Fordybninger af 1 - 1 1/2" Gennemsnit og indtil 3/4" dybe. Overliggeren er 8 1/2' lang, 5' tyk. - Fredet under 17/6 1873. MS. (Se Planche 34-35). Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Grimskærdysse", anselig Runddysse, 1 x 12 m., med Kammer af 4 Bæresten, 1 lavere Tærskelsten og 1 stor Dæksten, de 2 Bæresten og Dækstenen er væltet, i den ene Bæresten en Del skaalformede Fordybninger. 24 Randsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå overkanten af tærskelstenen findes mindst 6 skåltegn.
1983
Museal besigtigelse - Holbæk Museum
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Grimskærdysse", 0,8 x 12,0 x 10,0 m. Runddysse med 22 randsten, hertil kommer, at der ligger en del store sten både indenfor og udenfor randstenskæden, hvoraf nogle kan være væltede randsten. Rektangulært dyssekammer, Ø-V, bygget af 4 bæresten. Åbent mod Ø, hvor der er en tærskelsten. Meget stor dæksten, som er sunket ned i kammeret og har presset de NV-lige bæresten ud. På toppen af den S-lige bæresten ses mindst 37 skålformede fordybninger. På tærskelstenen 7 skålformede fordybninger. Kammeret måler indvendig 1,7 x 0,85 m. Højen er under pleje. ** Seværdighedsforklaring ** Flot dysse, omend sammenfalden. Skåltegn. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig runddysse.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links