859 oversigt jættestue og langdysse og skilt. Set fra SV.
.
864 kammer NØ-del. Set fra SV.
.
863 gang i SØ. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372418
Sted- og lokalitetsnummer
040505-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Rejnstrup og Gunderslevlille byer. Tingl.: 1/9 1886, etatsråd J.V. Neergaard til Gunderslevholm Afmærkn.: MS 1886. Høj med jættestue i ager. Højen 17-19 m i diam. Kamret 6,13 x 1,67 m bygget af 13 bæresten og 4 fritliggende dæksten. Gangen 6 m lang 0,8 m bred og med 2 dæksten. Bevokset med tjørn.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning omsluttet af en Høi. Kamret 6,13 Meter langt, 1,57 til 1,67 Meter bredt. Det har 13 Sidestene, 4 Dækstene. Imod Sydøst er en 6 Meter lang, 0,80 M bred Gang. Høien er 17,32 x 18,88 Meter. Bevoksning: 1981: Løvkrat
1924
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue i Ager. Højen er 17-19 m. i Diam. Kamret 6,13 x 1,67 m., bygget af 13 Bæresten og 4 fritliggende Dæksten. Gangen 6 m. lang, 0,8 m. bred og med 2 Dæksten. Bevokset med Tjørn. (Bør restaureres, saa seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, 2 x 20 x 17 m. Kammer og gang tilgængelige, omend vanskeligt p.g.a. tæt slåenkrat. Fri højde under dækstenene ca 1/2 m. Ved vestsiden ses en enkelt randsten. Størstedelen af højen med kammer, gang og fredningssten er tæt bevokset med slåen. Mellem buskene ses en del flasker og plastic. Under buskene langs højfoden fra gammel tid talrige henkastede marksten. Buskene forringer anlæggets turistværdi, men forhindrer også nedslidning. Affaldet (og markstenene) er tydeligvis ikke henkastet af ejeren, som derfor ikke skal have påtale. Det stammer fra amerikanske soldater. Kano-parkering ved den nærliggende åbrink. Bil-parkering godt 200 m borte. ** Seværdighedsforklaring ** Nydelig jættestue med stort kammer, som med lidt besvær kan ses indefra. Denne beherskede seværdighed øges ved, at der indenfor 50 m's afstand ligger 2 dysser. Smukt beliggende ved Suseåen. Bevoksning: 1981: Løvkrat
2005
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderJættestuen blev ryddet for krat. Jættestuekammerets 4 dæksten var alle styrtet ned i kammeret. Jættestuens lag af mellemliggersten blev restaureret. Kammerets dæksten blev placeret i deres formodede oprindelige lejer. Jættestuens manglende nøglesten, 2 karmsten og 2 dæksten over gangen blev erstattet med nye. Jættestuens loft blev pakket med mindre sten og dækket med stabilgrus. Oven på dette blev lagt en bentonitmembran og øverst et lag muld, der blev tilsået med græs. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. FM-sten sat i højfod i SSV.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links