Rundhøj, mv., Gundsølille (#1)

©
Skilt
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312716
Sted- og lokalitetsnummer
020408-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Sydvest for Gundsølille ligger en jættestue med to sammenbyggede kamre, som er dækket af hhv. to og tre store dæksten. Begge kamre er bygget af ni sidesten, idet den samme sten danner sydvæg i det ene kammer og nordvæg i det andet. I 1876 blev dobbeltjættestuen udgravet af Nationalmuseet. På det tidspunkt var det kun de to lange gange, som fører ind til hver sit kammer, der var forstyrret af mennesker. Udbyttet af undersøgelsen blev derfor meget stort. I kamrene og til dels i de to gange fandtes en mængde redskaber af flint og ben, ravperler, skår af mange forskellige lerkar samt knogler af både voksne og børn. I 1989 blev anlægget istandsat, og der blev bl.a. tilføjet ny højfyld, således at højen fik sin kuplede form igen.

Original fredningstekst

Tingl.: 21/11 1881, gdr. Niels Nielsen. Afmærkn.: MS 1886, mærkestenen rettet 1908. Høj, med 2 jættestuer, den sydlige af 9 bæresten, 2 dæksten og gang med 9 sidesten; den nordlige af 9 bæresten, 3 dæk- sten, gang med 9 sidesten. Restaureret 1901 og 1919.

Undersøgelseshistorie

1865
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1865
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen fredlyste Høi med de to Gangbygninger. Udgravet 1876 af Dr. Henry Petersen (Mno. 22333-22335, A 2443-A 2562). Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1909
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med 2 Jættestuer, den sydlige af 9 Bæresten, 2 Dæksten og Gang med 9 Sidesten, den nordlige af 9 Bæresten, 3 Dæksten, Gang med 9 Sidesten. Restaureret 1901 og 1919.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDobbeltjættestue, firkantet afpløjet mål ca 30x27 m, længderetning N-S. Højde ca 5 m. Sydlige kammer 9 bæresten, 2 dæksten, og gang med 10 sidesten (2 danner indgang). I loftet har dyregang lavet hul, så det kan regne ind, desuden faldet flere mindre sten ned, er blevet dækket af Sv. Thorsen. Det nordlige kammer har 9 bæresten, 3 dæksten (den nordlige flækket) og gang med 10 sidesten (ene ude af primært leje og 2 danner indgang). I dette kammmer skråner bæresten og sidesten indad, gang meget snæver. I begge kamre er en overligger støttet af rustne jernstivere. En mindre sten i kanten af højen randsten? Flere rævegange (i brug). Ligger på kanten af en moræneflade på skråning ned mod Maglemose ådal, ca 300 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggenhed med vidt udsyn, tilgængelige kamre, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1989
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDobbeltjættestuens gange blev oprenset for nedfalden højfyld. Den nordlige gangs oprindelige gulvlag blev dækket af grus og et lag af sandsten. Gulvet i den sydlige gang blev dækket af et lag grus. Gangenes tørmure blev udbedret og restaureret. Jernstøtterne fra begyndelsen af 1900-tallet blev erstattet med nye i rustfrit stål. Kamrenes gulve blev dækket af et lag grus og tørmurene blev udbedret og restaureret. Gangene fik hver 5 nye dæksten og mellemrummene mellem disse blev udfyldt med kileformede sten og knust flint. Også mellemrummene mellem dækstenene i kamrene blev udfyldt med kileformede sten og knust flint. Det hele blev tætnet med et lag græstørv og ovenpå dette et tykt lag gult grus. Dobbeltjættestuens kamre og gange blev dækket med en vandtæt membran og til sidst et muldlag der blev formet til en høj og tilsået med græs. Se beretning.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links