Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31271
Sted- og lokalitetsnummer
020403-48
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 5/8 1889, prop. V. Hilarius Kalkau. Runddysse, 12 m i diameter. Kammer af 4 bæresten og skråt- stillet dæksten. 16 randsten.

Undersøgelseshistorie

1864
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse, Diam. V-Ø 33', n-S 36'. Midt i den Staar et kisteformet Kammer, Retn. V.t.Nv-Ø.t.Sø. I den vestl. Ende 1 Sten, som har staaet mellem Sidestenene (1 paa hver Side), hvoraf den sydl. er skreden indad i Kamret. Den østl. Side har været lukket med 1 Sten, som forlængst er flyttet derfra. I Kamret, som har været brolagt med runde Stene, ligger en stor flad Sten. 1 Overligger, 10' lang og 8' bred, den hviler skraat paa den sydl. Sidesten og den vestl. Endesten. Randstene: 8 staaende, 8 væltede (af disse er den største 5 1/6' lang. Dyssen er skjænket til Fredlysning. Dysserne [sb.] 47 og 48 kaldes i Nyerups anførte Indberetning [fra 1808 i top.-arkiv] Losdys No. 1 ( 36' lang, 12' bred, 3 Gravkamre, hvert med en Overligger paa 4 Sidestene) og Losdys No.2 (rund, i Midten et Kammer af 3 Sidestene og 1 Dæksten). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 12 m i Diam. Kammer af 4 Bæresten og skraatstillet Dæksten. 16 Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse mål ca 12 m i diam, højen ca 1 m over terræn med dyssens dæksten der rager yderligere 1,6 m op. Dyssen har 3 bæresten og 1 stor skråtliggende dæksten med 1 sten synlig i kammeret og 1 ved udgangen mod Ø. På mark - uden adgang, knapt 300 m. til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Høj beliggenhed i småbakket moræne ved skråning mod Roskilde fjord. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links