Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332236
Sted- og lokalitetsnummer
030210-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/9 1887, skænket til fredning af kammerherre, greve E. Molkte; fredningen tiltrådt af fæsteren, gårdmand Jacob Hansen. Afmærkn.: MP 1894, ved godsforvalter Berthelsen. Dyssekammer af 5 bæresten, hvoraf 1 er skredet indad og 1 noget hældende dæksten. 2 små gangsten. Højen 1 x 14 m. I randen flere mindre sten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGanske tæt op til den under foregaaende Nr. [sb.15] omtalte Langdysse findes en Høi,"Hødysse" kaldet, omsluttende et udgravet Gravkammer med Gang. Kamret er bygget af 5 Sidestene, er 5'4" langt og 4'8" bredt, Høiden kan ikke angives, da Kamret er fyldt med mange fra Marken indkastede Haandsten. Over Kamret ligger en anselig Dæksten, der tillige hviler paa de to inderste Gangsten. Af Gangen, som vender mod ØSØ, spores ialt to Sidesten for hver af de to Sider, Gangens Bredde skjønnes at være ca. 2'. Høiens Fod er afskaaret i en Fiirkant, mod Sydvest 42' lang, mod NØ 43', og fra NV-SØ 16-42 -30'. Indenfor Foden sees to Stenkredse udenom hinanden, den inderste bestaaende af 14, den yderste af 15 Sten. Tegning af A.P.Madsen, 1889. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten, hvoraf 1 er skredet indad, og 1 noget hældende Dæksten, 2 smaa Gangsten. Højen 1 x 14 m., i Randen flere mindre Sten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højen måler ca 1,5x18x18 m med en noget diffus afgrænsning, da den ligger på bakketop. Kamret har 5 bæresten og er polygonalt, det måler ca 1,5x1,2 m i NØ-SV'lig retning. Der ses 2 gangsten i Ø'lig retning. Dækstenen er skredet nedad mod Ø, den rager ca 1,5 m op over højen. Der ses flere stentoppe især mod N i højens overflade og sider, nogle kan måske være randsten. Højen er ryddet for slåen?krat i ca S-SØ'lig halvdel, ellers tæt tilgroet. Der er lagt enkelte halmknipper og avner ? ud til vildtet - ikke påtalt. Kunne ved pleje blive ***. Den ligger ca 250 m fra gårdsvej og 400 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse, på markent bakketop, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links