537 oversigt. Set fra NNV.
.
8661 oversigt kammer. Set fra V.
.
8655 oversigt. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
462427
Sted- og lokalitetsnummer
070621-20
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue. Af kammeret bevaret 6 bæresten; begge ender mang- ler; det bevarede er 6 x 2,5 m. Af gang 2 + 1 bæresten. Kammeret jodfyldt, ellers ingen høj. Græs i græsgang.

Undersøgelseshistorie

1854
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue med Gang - uden Overligger - i en lav Rundhøi. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Af kammeret bevaret 6 bæresten, begge ender mangler, det bevarede er 6 x 2.50 m. af gang 2 + 1 bæresten. Kammeret jordfyldt, ellers ingen høj. Græs, i græsgang.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIkke fyldestgørende undersøgt under berejsningen, på grund af det helt dækkende, sammenfiltrede slåenkrat, der gør højen næsten utilgængelig. Dog konstateredes det, at kammerets bæresten sandsynligvis alle står endnu (3 kunne ses i krattet), og at gangen (i S) foreligger med ihvertfald 4 bæresten (2 på hver side). Der oppløjes store mængder brændt flint omkring højen, især i S og SV. En del marksten henkastet på højen. Flademålene i rubrikken angiver længde/bredde på det udyrkede område, hvorpå kammeret findes. 24.3.87. 5 bæresten kunne ses + 2 indgangssten. Mål: 1,4x11,5x11 m. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Hvidbrændt flint observeredes på markflade op til 5-7 m fra kammer mod N, S og Ø samt en smule mod V.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links