Oversigt - fra Ø
.
Sydlige kiste - fra Ø
.
Nordlige kiste - fra NNV
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
252720
Sted- og lokalitetsnummer
010113-42
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

To hellekister fra stenalderen, hver især omgivet af en oval fodkransstenlægning. Den nordlige hellekiste omgives yderlige- re af fodkranssten afbrudt mod syd, hvor den sydlige hellekiste er indbygget i den nu bortgravede høj. Den nordlige kiste måler udvendigt 4 x 1 m og er bygget af 7 sidesten mod syd, 8 mod nord, en endesten i hver ende. To dæksten ligger på plads. Uden for kistens østende to store sten. Den sydlige kiste måler ud- vendigt 3,4 x 1,20 - 0,70 m og er bygget af 8 sten i hver side, en for hver ende. Kisten lukket med 7 dæksten. Uden for kistens østende to flade sten op ad endestenen, uden for vestenden en stor sten. Diameter af den ydre fodkrans ca. 12,50 m. Største- parten af mindesmærket ligger på matr. nr. 7h. matr.nr. 7y: Del af høj. Den anden del af højen ligger på matr. nr. 7h af Vejby, se dette.

Undersøgelseshistorie

1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo hellekister fra stenalderen, hver især omgivet af en oval fodkransstenlægning. Den nordlige hellekiste omgives yderligere af to rækker fodkranssten afbrudt mod syd, hvor den sydlige hellekiste er indbygget i den nu bortgravede høj. Den nordlige kiste måler udvendigt 4 x 1 m og er bygget af 7 sidesten mod syd, 8 mod nord, en endesten i hver ende. To dæksten ligger på plads. Uden for kistens østende to store sten. Den sydlige kiste måler udvendigt 3,40 x 1,20 x 0,70 m og er bygget af 8 sten i hver side, en for hver ende. Kisten lukket med 7 dæksten. Uden for kistens østende to flade sten op ad endestenen, uden for vestenden en stor sten. Diameter af den ydre fodkrans ca. 12,50 m. Størsteparten af mindesmærket på matr. nr. 7h af Vejby.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med 2 Hellekister fra Stenalderen og flere Grave fra Bronzealderen, undersøgt af NM, afdækket og fredet.
1948
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 hellekister i højtomt. 2 hellekister, orienteret nogenlunde ø-v og begge omgivet af en stenkreds. Den nordlige kiste måler 1,1 x 4,5 m (4,0 m excl. 2 sten (gavl)) i udvendigt mål og er 4,0 m dyb. Den er bygget af knap 0,5 m lange sten, der vender den flade side indad. I nordsiden står 8 sten, i sydsiden 7 og ved hver gavl står en endesten. I hver ende af graven hviler en dæksten på side- og gavlstenene. Bagved stenen i østgavlen ligger yderligere 2 store sten. 2 af stenene i kistens nordside er væltet indad i graven. Hellekisten i det oprindelige højcentrum og er omgivet af en oval stenkreds, ca. 4,5 m (n-s) x 5,75 m (ø-v). Deruden om findes endnu , ca. 11 m i diam., som i sydsiden er afbrudt af den sydlige hellekiste. Den sydlige hellekiste er skåret ind i sydsiden af højen over den nordlige hellekiste. Den sydlige kiste måler ca. 1,2 (n-s) x 3 m (ø-v) og er nu ca. 0,3 m dyb. Denne er opbygget på samme måde som den nordlige hellekiste og består i hver side af 8 sten foruden gavlsten i hver ende. Kisten er dækket af 7 aflange dæksten, hvoraf den miderste dog nu er faldet ned i kammeret. Udenfor vestgavlen står en stor sten, mens 2 mindre står uden for den østlige gavl. Kisten er omgivet af en oval stenkrans, ca. 4 (n-s) x 4,5 m (ø-v). Flere af stenene er dog skjult under græstørv. ** Seværdighedsforklaring ** Anlæggene er beliggende i lille indhegnet område midt i sommerhuskvarter. Indenfor indhegningen er der opsat et ældre informationsskilt af NM. De to hellekister er meget seværdige p.g.a. deres instruktive bygning og omgivende stenkredse. Stedet bør dog plejes en smule, således at opvoksende vegetation (hunderose) indenfor indhegningen fjernes.Desuden bør de væltede og nedfaldne sten i hellekisterne sættes på plads og evt. bør de nu dækkede sten i stenkredsene afrenses. En lokal sommerhusvej fører forbi stedet, men der er ikke mulighed for parkering. Bevoksning: 1989: Græs
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links