Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33257
Sted- og lokalitetsnummer
030304-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. Havrevænge Dysse. Dyssekammer omgivet af stærkt forgravet høj, 0,6 x 8 m i diam. Kammer femsidet og forsynet med gang. Kammer dannet af 4 sidesten, 1 tærskelsten og 1 dæksten. Gang mod syd af 2 hinanden modstående sten. Kammer smukt og velbevaret. Ejerens søn, der bestyrer gården, er gjort opmærksom på fredningsbestemmelserne.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, omgiven af en stærkt afgravet Jordhøjning, der er c. 2/3 M høj, og hvoraf Bærestenene rage indtil 0,85 op. 3 tildels sprængte Randstene henligge i Uorden paa Stedet. Dyssen bestaar af et femsidet Kammer og en Gang, Retning N-S, Gangen udgaar mod S, Længden fra Gangens sydlige Ende til Kamrets nordlige Endevæg 3,40. Kamret er dannet af 4 Bæresten (een mod N, Ø og V, een mod SV ved siden af Gangen), en Tærskelsten og en O- verligger. Dets største indvendige Længde er 1,80, Bredde mod N 1,40, mod S 1,25, Højde fra Fylden til Overliggerens Underside 1,50. Tærskelstenens Højde over Fylden 0,55. Overliggeren er 2,15 lang, 2,30 bred, 0,90 tyk, to større Stykker ere afflækkede, paa Oversiden findes en i ny Tid indhugget Fure. Den hviler omtrent i oprindeligt Leje, dog er der mellem den og den sydvestlige Bæresten i ny Tid indskudt en lille Sten. Gangen, der er 1,35 lang, 0,65 bred, dannes af to Stene, een i den østlige, een i den vestlige Side, begge i oprindelig Stilling. (Se Planche 5). Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, "Havrevænge Dysse", omgivet af stærkt afgravet Høj, 0,6 x 8 m i Diam. Kamret femsidet og forsynet med Gang. Kamret dannet af 4 Sidesten, 1 Tærskelsten og 1 Dæksten. Gang mod Syd af 2 hinanden modstaaende Sten. Kamret smukt og velbevaret. (Ejerens Søn, der bestyrer Gaarden, er gjort opmærksom paa Fredningsbestemmelserne).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHavrevænge dysse. Dysse på høj, mål ca 0,8x8x8 m. Kamret er 5-sidet, dannet af 4 store sten med åbning mod S, hvor der er 1 tærskelsten og 2 store og små (sekundære?) gangsten, indre mål ca 1,6x1,2 m. Stor dæksten ca 1,6 m op over højen. . Omtrent 4 m mod SØ ved gamle løvtræer er en større sten, randsten? Ca 1-2 m fra kamret er der mod N og NV anlagt et stengærde med større sten forneden, måske randsten sekundært anbragt? Græstørv på dæksten. Den ligger ca 5 m fra landevej, der er skåret ned i bakke, mulighed for parkering af mindre bus. Ligger nær have, men fra N ses den på afstand, i et ret åbent småbakket landskab. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dysse, i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links