461 kammer. Set fra NØ.
.
460 oversigt. Set fra N.
.
459 oversigt. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36259
Sted- og lokalitetsnummer
050705-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/12 1914. Gdr. J. Ulrich til Ravnstrup. Afmærkn.: MS 1915, løjtnant Lassen. Runddysse med 13 randsten. Velbevaret kammer af 6 store bære- sten og 1 stor dæksten. Bev. med spredte træer og buske.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid10) Stendysse med udgravet Gravkammer. Gravkammeret indvendig 2 Alen højt, 40" bredt, 4 Alen langt. Dækstenen meget stor. Kamrets Bund synes at ligge i Terrainhøjde. Jorden indenfor de omgivende ydre Stenrækker højner over Terrainet. Tilhører Hovedgaarden Ravnstrup, udpeges til Fredning.
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse.(Jfr Pl VIII-IX). Kammeret er 2 60 M. langt 1.10 M bredt og nu c 1.50 M. højt. Det har Retning NV-SØ med Indgang fra SØ, i Nordsiden er 2, i Sydsiden 3, i Vestenden 1 Bæresten. Dækstenen er c 2.50 M. Randstenene er indtil 075 M høje, de, der paa Pl. ikke er farvelagte, høre antagelig ikke til Dyssen. Den med a mærkede Randsten mangler Toppen. Om Dyssen staar større Træer. Mod SØ ligger den tæt op til en Vej. Dyssen er reserveret under Ravnstrup.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med 13 Randsten. Velbevaret Kammer af 6 store Bæresten og 1 stor Dæksten. Bevokset med spredte Træer og Buske.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk20 synlige randstene, heraf 15 meterstore og 5 ca. 40-50 cm store. Et skåltegn på dækstenens overside. FM-sten sat mellem kammer og randsten i SØ.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links