Faktaboks

Kommune
Hørsholm Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282918
Sted- og lokalitetsnummer
010403-32
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Holmehusets jorder, matr.nr. 9b. Rundhøj, diameter 15 - 16 m, højde ca. 1,5 m indesluttende er jættestue, orienteret i N-S, med gang mod øst, af rektan- gulær form. Kamret har 1 sten mod Nord, 3 mod øst (her mang- ler 1-2), 0 mod syd (mangler 1) og 3 mod vest, hvoraf den ene ligger ned (her mangler 1-2). 6 sten i gangen. 3 dæksten, hvoraf kun den ene, den midterste, ligger på plads. Nogle sprængte stykker af de manglende sidesten? ses på højen, der er bevokset med græs og træer. Kammer og gang delvis fyldt med jord og sten. En del randsten synlige. Ligger i ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Skovfogedhuset, Holmehuus' Lod og Nordøst for Huset ligger en Høi, som Nord til Nordøst-Syd til Sydvest er 45' og i modsat Retning 50' i Diameter, Den omslutter en ødelagt Gangbygning. Kammeret, i Retning Nord-Syd, synes at have været 19' langt. 10' af den nordlige Deel er, med undtagelse af den nordligste Steen i den vestlige Væg, bevaret. Ved Indgangsstenen er Kamret omtrent 3' høit, Endestenen er 3 2/3' høi. Over Midten ligger en Dæksteen, som er 7 2/3' lang, mod Vest 5 2/3' og mod Øst 4 5/12' bred, samt 4 1/2' tyk. Mod Nord ligger ved Kamrets Rand en Dæksteen, 5 5/6' lang og 4 1/3' bred. Syd for Kamret ligger en tredie Dæksteen, der er 6 5/12' lang, 5 1/3' bred og 3' tyk. (Tegnet af E.Rondahl). Indgangen 10 3/4' l., ved Kamret 1 3/4' br. paa den nordlige Side ere 3, paa den sydlige Side 2 Stene bevarede, Retningen Vest-Øst. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRundhøj, Diam. 15-16 m, Højde ca. 1,5 m, indesluttende en Jættestue, orienteret i N-S, med Gang mod Ø, af rektangulær Form. Kamret har 1 Sten mod N, 3 mod Ø (her mangler 1-2), O mod S, (mangler 1) og 3 mod V, hvoraf den ene ligger ned (her mangler 1-2). 6 Sten i Gangen. 3 Dæksten, hvoraf kun den ene, den midterste, ligger paa Plads. Nogle sprængte Stykker af de manglende Sidesten (?) ses paa Højen, der er bevokset med Græs og Træer. Kammer og Gang delvis fyldt med Jord og Sten. En Del Randsten synlige. Ligger i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Kammer og gang som beskrevet, dog: Dæksten fra kammeret: 1 N for kammer, 1 S for kammer, 1 midt på delvist nedskredet i kammeret. Yderste sten i gangens sydside skubbet op af rod fra gammelt træ og forlængst fjernet fra oprindelige position. Bevokset med 3 gamle, knudrede træer (2 ege + 1 bøg) med adskillige udgåede dele. Afbrækkede hovedgrene herfra spredt på højen. Tillige krans af unge og halvgamle løvtræer om foden. Underskov af bøgepur og en del hyld, bl.a. 5 hylde på kammerbunden. Beliggende ret højt i uroligt terræn, omgivet af ung granplantage i Ø, N og S, tildels V. I V dog væsentligst permanent græs, afgrænset fra plantagen ca. 25 m. fra højfod. Bør i høj grad saneres for skæmmende krat og buske samt for udgåede dele af de gamle træer. En restaurering i form af oplægning af den nedfaldne dæksten samt rejsning af den væltede bæresten i V-siden kunne komme på tale. 12.04.1989: Gran, 6 år? (pyntegrønt). ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdigt, men dog et instruktivt kammer, hvis det restaureres og højen saneres. Ikke offentligt tilgængelig, men beliggende tæt på (nu privat) gammel vejføring, hvorpå parkeringsmulighed. I sin nuværende tilstand kun synlig, hvis man står på den. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1999
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer var foretaget en ulovlig udgravning i jættestuens gulv. De to gravede huller blev genopfyldt. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links