højen set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41096
Sted- og lokalitetsnummer
220103-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer. Sat af 5 sten (2 i nordlig langside), 1,25 m langt i Ø-V, 0,25 m bredt foroven. En dæksten ligger afvæltet mod syd. Jordhøjningen lav. I tæt plantage.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal besigtigelse - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Overliggeren ligger afvæltet mod Kammerets Sydside. Den er 1,70 x 1,55 m., fladagtig 0,45-0,50 m. tyk. Kammeret, der har Retning Ø-V er ret godt bevaret, meget smalt og langt og tildels fyldt med Jord. Længden er foroven ind. 1,25 m., Br. 0,22 m. Ved Bunden (dvs: ved Overkanten af den i Kammeret liggende Jord) 1,45 m. Br. 0,35 m. Det er sat af 5 Sten. Den vestre er 0,60 m. br., 0,75 m. l., 0,35 m. h. Den søndre 0,95 m. l. indtil 0,50 m. t., 0,45 m. h. Den østre er 0,40 m. l og delvis skjult af Jorden. I Nordsiden sidder 2 Sten. Den østligste er 0,52 m. l. 0,45 m. t. 0,60 m. h. Den vestlige er 0,55 m. l., 0,38 m. t. 0,21 m. h. Mellem Overliggeren og den sydlige Sidesten ligger en hovedstor Sten, en anden flad Sten 0,75 m. l., 0,50 m. br., 0,10 m. t. ligger ved Kammerets østre Ende. Ved den nordøstre Sten staar en Sten 0,55 m. h., 0,35 m. br. Den vestlige Sten i Kammeret er rundagtig. De andre Sten er flade med den kløvede Side indad mod Kammeret. De er alle in situ. Den omgivende Jordhøj er ca 1 m. h. og gaar ved Kammerets søndre Side helt op til Sidestenenes Overkant. Dens Diam. er 7,50 m. Af Randsten er ingen synlige. Se Pl. II.
1921
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer. Sat af 5 sten (2 i nordlige langside), 1.25 m langt i ø-v, 0.25 m bredt foroven. En dæksten ligger afvæltet mod syd. Jordhøjningen lav. I tæt plantage. [Tilføjelse i sb.- tekst: 1956 delvis gemt under jord fra rævegrav]
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
1992
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEfter aftale med HAM, som har besigtiget området ved A.-E.Jensen, er afsætningen af højene sb. 7, 7B, 8 og 9 flyttet ca. 100 m mod nord så den stemmer med J.Rabens afsætning og for sb. 7, 8 og 9's vedkommende også med de trykte signaturer på 4 cm-kortet.
2000
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links