Rundhøj, mv., Hulhøj, Veksø

Original fredningstekst

Høj, 10 x 14 m, orienteret i Ø-V, 2,5 m høj. Sydsiden afgravet. I højen har været en nu udgravet jættestue. I dyrket mark tæt på vej.

Undersøgelseshistorie

1875: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høi, 52 Fod i Tværmaal, uden Randsten, ret regelmæssig rund ved Foden, men dog lidt beskåren overalt, sammensat af Jord og Haandsten. Den maa antages oprindelig at have været smukt rundet fra Foden op til den flade Overdel [skitse], nu er der på den største Del af Høien afgravet et Par Alen Jord, medens den Side af Høien, som vender ud imod Veien (mod Nord) endnu har sin oprindelige Høide. Hvor Jorden er borttagen ere 6 store Sten komne til Syne, liggende flade i en Række fra Vest til Øst. (De ligge ikke fuldstændig i samme Plan, de østlige ligge lidt høiere end de vestlige). [skitse] Jord og mindre Sten fylde Mellemrummene og skjule noget af Stenene. De maa antages for Dæksten i et langt Kammer. Ved Siden af den største Sten ligger en mindre, som maaske er Dæksten i en Gang, 10 Fod videre mod Syd staaer ved Høiens Fod en 3 Fod lang Sten, som maaske er Indgangs-Sten, den ligger omtrent 1 1/2 Alen under den store Sten og 1 Alen over den omgivende Mark. Dette Mindesmærke fortjente sikkert at fredes. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1875: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af jættestuens kammer og gang. Oldsager af flint, ler, ben og rav. En del menneskeknogler.
1902: Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1909: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDæksten fjernet, højen ødelagt.
1934: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSiderne afgraves. Forgæves forsøg på fredning. Af jættestuen ses i 1934 kun 6 bæresten fra kammerets syd- og vestside. Overliggerne er fjernet.
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 2,25 x 14 m, hvori der har været en nu ryddet Jættestue, Siderne ved alle Sider stejlt afgravet, ujævn Overflade. I Sydsiden ses et Par større Sten.
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, meget afgravet i S-siden og SØdel af højtop. En del større sten ligger langs højfod - sandsynligvis marksten. C-høj. Affald: I N-siden ligger en større mængde marksten. De fleste ligger på jorden foran højen, men en del ligger op ad siden. Desuden ligger der en del papiraffald. Jeg talte med ejeren, han sagde at der ikke mere blev smidt sten på højen, men tværtimod hentede folk sten, jeg bad ham om at de sten, der lå på højen blev hentet først. Iøvrigt diskuterede vi højens status, han var helt klar over,at det var en C-høj og hvad det indebar. Så klappede jeg i! Foto: MB. 009.15.15. ** Sagsbehandlerkommentarer ** 19/4 89. Tinglyses. M.B. (6111-0225). Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1989: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. 10 x 14 m, orienteret i Ø-V, 2,5 m høj. Sydsiden afgravet. I højen har været en nu udgravet jættestue. I dyrket mark tæt på vej.
1989: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1999: Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2011: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks