Faktaboks
- Kommune
- Gribskov Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 252719
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010102-41
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Huset
Original fredningstekst
14/4 - 45 fredet 100 m. om højen Høj, ca. 15 x 3 m. Udgravet højtomt. Affladet. Stærkt afgra- vet i syd og øst.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn overpløiet Høi. Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
- 1937
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet Højtomt. Oprindelig Diameter ca. 15 m Oprindelig Højde ca 3 m Affladet. Stærkt afgravet i S. og Ø. Fra Sydsiden er en ca. 2 m bred Gang ført mod Nord til over Højens Midte. Ved denne Gravning, der vist nok er udført af Kunstmaler Joh. Glob, stødtes paa en Stenkiste, hvori en Bronzesværdknap.
- 1937
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1937
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1989
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj: ca. 3 m høj, 15 m (ø-v) x 14 m (n-s). I toppen 2 nedgravninger, den østligste 2,5 x 3 m og den vestligste 1,5 m bred, 1 m dyb og med udgang i den vestligste side ad høj. Tæt bevokset med 10-15 gamle løvtræer (birk,røn,tjørn) og løvkrat. Beliggende frit i ager ca. 30 m vest for 2527-12 og ca. 100 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende i gruppe af meget velbevarede høje (2527-8 til 2527-16), der ligger tæt sammen på begge sider af landevej i ager og udyrket område. Enestående seværdighed. Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Bronzealder
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
