6630 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312835
Sted- og lokalitetsnummer
020406-20
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/7 1927, gdr. Peder Sørensen og hustru. Diplom Afmærkn.: 1929, S. Køhlert. "Hvedshøj", 35 x 45 m, 6 m høj; ujævn overflade; stejlt af- gravet i øst. Spor af gang rundt om.

Undersøgelseshistorie

1862
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidCand. Lorck overværede i 1862 udgravningen af den meget store "Hvedshøj" - egnens højeste punkt. Udgravningen startede ca. midt på højens sydside. Et stykke inde stødte man på en kiste af mindre sten med tang imellem. Kistens bund var dækket af en tyk træplade, hvorpå der lå brændte knogler. Under pladen (formentlig kistens nedfaldne trædække) lå et bronzesværd, hvis greb var omviklet med guldtråd samt en bronzepincet. I samme niveau som denne grav, men et stykke derfra fandtes en lignende kiste. Også denne havde en træplade i bunden, hvorpå de brændte ben lå. Over dem var anbragt et hængekar med åbningen nedad, og ved siden af dette lå en lang enægget kniv, en stor dobbeltknap med guldbelægning, en nål med "vorter" på hovedet, en syl samt endnu en enægget kniv, denne med korsformet grebknap. Begge grave dateres til yngre bronzealders periode IV.
1862
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHvædshøi, bevoxet med træer og Buske. N-S 141' i Diameter (et Stk. imod Syd er bortskaaret. V-Ø 112' i Diameter, 19' høi. Toppen er affladet og har en Fordybning, V-Ø er den 54' i Diameter, og noget afgraven i Siden imod S, hvor Lorck i 1862 fandt 2 Stenkister med brændte Ben, hver med en Bundplanke, og Bronzesagerne Mno. 20505-20513. Eieren har tilføiet, at da Benene og Bronzesagerne laa mellem Træ, maa hver Kiste ogsaa havt Dække af Træ. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1927
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hvedshøj", 35 x 45 m, 6 m høj, ujævn Overflade, stejlt afgravet i Øst. Spor efter Gang rundt om.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHvedshøj. Høj kantet afpløjet mål ca 45x35 m, højde 6 m, orientering NV-SØ. Højen er ujævn med spor af ældre grusgravning mod SØ, hulninger på toppen og i siden mod V, desuden såvel ældre tilgroede stier som nye afslidte. Intet tegn på knallertkørsel længere. I den nu tilgroede grusgrav ligger en del sten i lavningen, ikke påtalt. Beliggenhed på moræneflade med vidt udsyn ned mod Maglemose å og Skelbæk grøft - helt til Roskilde. Ligger nær rasteplads med stilhen over højen. ** Seværdighedsforklaring ** Højen meget stor, vidt udsyn fra toppen. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links