væltet fredningssten, set fra syd
.
oversigt, set fra ØNØ
.
oversigt, set fra SSØ
.

Hyldedysse udmærker sig ved sin imponerende store dæksten. Dyssen blev fredet allerede i 1823 ? 114 år før Danmark fik en fredningslov for oldtidsminder. Oprindelig var Hyldedysse en runddysse, men randstenene er efterhånden blevet fjernet, så kun selve dyssekammeret er tilbage. I forbindelse med en restaurering blev dyssekammeret i 1916 undersøgt af Nationalmuseet. Men da det tidligere havde været udgravet, fandes kun et mindre antal flintredskaber foruden spredte lerkarskår og knoglestumper.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33272
Sted- og lokalitetsnummer
020414-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 1/12 1823 og 9/8 1889. "Hylledysse". Fritstående stenkammer, ottekantet, af 7 side- sten og 1 stor overligger. Indgang fra Ø. Kamrets bund er cementeret og 2 af bærestenene er afstivet med jernstøtter. Kun 1 m jord uden om kamret.

Undersøgelseshistorie

1864
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHylledysse, har tidligere været en Runddysse, nu kun et sexkantet Kammer af 6 store Sidestene og en Dæksten, der er 9 2/3' lang, 7 2/3' bred og 4 3/4' tyk. Indvendig er Kamret 9' x 9 1/3' i Diameter og 3 2/3' høit. Der er fundet Øxeblade af Flint deri samt et i Skafthullet overbrudt hammerlignende Stenredskab, som er kjøbt til Museet f.d.n.O. (Mno. A 9563). Skjænket til Fredlysning. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet af Konservator Rosenberg Juli 1916. Ad A 29246-A 29277 Kasser med Ben og Lerklining. [[Fol. 1938. se Planche]].
1916
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hylledysse". Fritstaaende Stenkammer, ottekantet, af 7 Sidesten og 1 stor Overligger. Indgang fra Ø. Kamrets Bund er cementeret og 2 af Bærestenene er afstivet med Jærnstøtter. Kun 1 m Jord uden om Kamret.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHylledysse. Omtrent 8-kantet kammer med 7 store bæresten og 1 stor dæksten. Mod Ø en mindre sten i åbning. 2 bæresten afstivet med jernstøtter. Der findes rest af tørmur mellem bærestenene. Lergulv med småsten/flint. Der er anbragt enkelte marksten op ad dyssens høj og i kamret. Om dyssekammeret rest af høj i ca 1 m' afstand, ca 6x6x0,5 m. Dækstenen rager ca 2,3 m op derover. Der er pløjet lidt for tæt på højen - aftalt med ejer om at holde 1,2-1,5 m' afstand fra sten. Placeret på svag skråning ned mod lavning, nu ca 150 m fra Skålstrup flyveplads, omtrent 400 m fra offentlig vej. . ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret og stor dysse, vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links