Faktaboks

Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
303045
Sted- og lokalitetsnummer
020307-92
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest med lille kiste, hvoraf 3 sten tilbage.

Undersøgelseshistorie

1862
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1928
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Kjær nr.104] Højrest, kun Halvdelen af Randen er tilbage. I Midten staar Rest af Kammer, snarest Gravkiste [skitse] i Ø-V. 2/3 M.br. Vestre Sten er mulig kløvet.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[R.nr.16] Højrest med lille Kiste, hvoraf 3 Sten tilbage. R.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIndre + vestlige fjerdedel bortgravet. Ca. 1 m højvold på den sidst 3/4. Bevoksning: 1983: Græs
1984
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,0 x 10,0 m. I skov.
1984
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1984
Planlagt dyrkning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1984
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links