Rundhøj, mv., Jægerspris Færgegaard

Faktaboks

Kommune: Frederikssund Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 292641
Sted- og lokalitetsnummer: 010203-23
Anlæg: Rundhøj, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Stensætning, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stensætning, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af høj, 1,5 x 13 m. Midten bortgravet til bunds, hvor- ved er fremkommet to koncentriske stenkredse, 4 og 7 m i diam. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1867: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1867: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1) [sb.23] den sydligt beliggende høj i lunden. Den er udgravet i året 1852 af kong Frederik den 7de, dog således at de fundne stensætninger ere blevne bevarede, hvorved højens hele indretning endnu er tydelig.- Højen er anlagt ligesom de andre høje i skoven på et højtliggende terrain. Dens højde har været omtr. 3 alen- efter den tilbagestående del at dømme, dens fyld er ikke meget stenblandet. På dens bund er anlagt tvende koncentriske stenkredse, hver bestående af en dobbelt række stene så store som en mand let kan magte, og byggede, som det ofte hedder i bøndernes beretning om sådanne "ligesom man begynder at sætte et stengærde". Deres fælles centrum falder i den nordvestligste af to små stensatte kister, der ere anlagte indenfor den inderste kreds i en afstand af 2'11" fra hinanden. Radius til den indre stenkreds er 9'9", til den ydre c. 14'6", der dog ikke passer så nøjagtig som hin. Den s.ø. kiste er af firkantet form, ubetydelig aflang i retningen nv-sø, 1'6" l. 1'2" br. 1'4" høj, bygget af 4 større og en mindre sidesten, der vende en flad side indad, i bunden ligger en flad flise. Dens dæksten, der nu ligger ved siden af er en naturlig kampesten, af en størrelse som to mand kunne magte.- Den nv. kiste har en trekantet form, der sikkert skyldes den ene sidestens buede flade. Den er bredest mod sv. 1'5" smalest mod nø 9", 1'6" lang og 115" høj, dannet af 3 sidestene foruden et par mindre i den nø ende. Dækstenen er ej længere tilstæde.- Ved højens udgravning skal der i bægge kisterne være fundet en urne med brændte ben, ovenpå den sydøstres dæksten lå en bronsedolk. Dette var mandens, den anden konens grav, mente Frederik d. 7de. Da højen meget oplysende viser indretningen af en vis gruppe af bronsealdershøje kunde den meget ønskes fredet. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1873: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Høj, 1,5 x 13 m. Midten bortgravet til Bunds, hvorved er fremkommet to koncentriske Stenkredse, 4 og 7 m i Diam. Træbevokset i Skov.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj(tomt). Midten bortgravet. Henligger i et næsten uigennemtrængeligt vildnis af 10-12 årige graner og brombær (+hindbær). Højen har ikke kunnet beksrives/måles af samme grund. 12712-89. Gran, ca 15 år, plantet tæt over høj. Påtales. Påtale: Bevoksning. Pleje: Rydning af beplantning/-bevoksning. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Nålekrat/-træer
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stensætning

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om