kammer, set fra øst
.
gang, set fra NØ
.
flækket gangsten, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292711
Sted- og lokalitetsnummer
010312-26
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Jættehøj", 20 x 15m, 4 m høj, hvori jættestue af 8 bæresten, 1 dæksten; gang af 2 par bæresten, 1 dæksten, kammeret 2,5 x 1,75 m, 1,8 m højt. Et sydligere kammer synes sløjfet.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Jættehøi", 72' i Diameter, 12' høi. Har i den østl. Side omgivet 2 Gravkamre, hvoraf det sydligste udgravedes før 1784 (jvfr. Præst i Slangerup Rabens Indberetning af 20/11 1810 til Commissionen for Oldsagers Opbevaring). Det andet er en Gangbygning, som udgravedes i Juli af mig [V.Boye] og hvis Oldsager nu er i Museet f.d.n.O. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1890
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af jættestuens kammer.
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Jættehøj", 20 x 15 m, 4 m høj, hvori Jættestue af 8 Bæresten, 1 Dæksten, Gang af 2 Par Bæresten, 1 Dæksten, Kamret 2 1/2 x 1 3/4 m, 1,8 m højt. Et sydligere Kammer synes sløjfet.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal restaurering - Uspecificeret institutionMindre restaurering: kammeret renset, tørmur udbedret og støttesten anbragt under gangens inderste dæksten, der bærer en del af kammerets dæksten.
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Kammer af 1 dæksten, 8 bæresten, gang af 2 par bæresten og 1 dæksten. Kammeret måler 3x1,9 m og er 1,6 m højt og er åbnet fra oven i S-enden. Kammeret ligger i N-del af højen. Hele midterste og NV-del af højen er forgravet, siderne er kun nogenlunde intakte mod V og S, mod V dog en kløft. Mellem bærestenene er en del fyld nederoderet og sten fra tørmuren ligger i kammeret. Højen bærer præg af en del færdsel med nedslidte stier og partier på top. I S-siden en 2,5 m lang og 30-40 cm bred og 40 cm dyb gravet og/eller slidt rende. Lokalt oplyses, at jættestuen besøges af flere hver uge. Jordstykket, hvor jættestuen ligger, er under ekspropriation. Andet: Luftledninger. Mål: 4x23x21,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Kammeret er tilgængeligt og tydeligt. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1998
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Den fjernede højfyld blev fordelt på højen, især ved dækstenen. Gulvet fik derefter dækket med et lag flintholdig jord. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links