Kammer, set fra V
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
30296
Sted- og lokalitetsnummer
020216-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse; Højen meget ujævn. 9 randsten, hvoraf kun en enkelt stående. Kammer af 4 bæresten og dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa et noget bakket Terrain i Skoven ("Madses Bakke" kaldet) ligger en ret velbevaret Runddysse, der i Gjennemsnit maaler ca. 35 Fod. Randstenene, som ere 12 i Tallet, staa endnu saa temmelig paa deres Plads. Midt paa Dyssen ligger Overliggeren til Gravkamret, i hvilket man endnu kan se ned, saa at man kan danne sig et Begreb om dets Indretning. Det bestaar af fire Sidestene, er 3'7" maalt tværs over indvendig, og fyldt med Jord næsten helt op til Overliggeren. Mod Sydøst synes Indgangen at have været, idet Stenene her gabe 5" fra hinanden foroven. Afstanden maa være noget større i Bunden, da Stenene skraane indad mod hverandre foroven.
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse: Højen meget ujævn, 9 Randsten, hvoraf kun enkelt staaende. Kammer af 4 Bæresten og Dæksten.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links