Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322316
Sted- og lokalitetsnummer
030313-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: matrikelnr. øjensynlig gældende i 1960, hvor der er påført ny ejer. Dyssekammer af 2 bæresten og 2 væltede, nedskredne dæksten. I lille højrest, 1 x 6 m.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn fritstaaende Dysse, beliggende meget højt. Kammerets Retning har formentlig været N-S, det er stærkt forstyrret, ved at O- verliggeren er sunken og har væltet Bærestenene, 4 eller 5 Stene har dannet Kammeret. Overliggeren er 6'3" lang, 5' bred, 1'2" tyk. Dyssen skæmmes meget ved en Bunke henkastede Haandsten fra Marken. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 2 Bæresten + 2 væltede, nedskredet Dæksten. I lille Højrest, 1 x 6 m.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på højrest, 2,0 x 6,0 x 6,0 m. Højen måler 1 x 6 x 6 m. med en diffus fod. I overfladen ses mange hovedstore til større sten, der er stærkt afsvidede, sodsværtede og ildskørnede efter en kraftig afbrænding af bevoksning på den. Omtrent midt på højen er et kammer med en aflang bæresten mod N (retning SV-NØ) og 2 hældende bæresten (1 mod V og 1 mod Ø) og 1 nedskredet dæksten, der kun hviler lidt på den N-lige bæresten - rager ca. 1 m. op over højen. Mod NØ(?) er en bæresten, der hælder lidt udad, ikke dækket af dæksten. Oprindeligt et aflangt kammer? med min. mål på ca. 1,7 m.'s længde, bredde uvis? Bæresten mod N og V og dæksten er ildskadede med revner og afskalninger. På højen ligger trækul og afbrændt, afsvedet tornebuskads. Kun lidt tjørnebuske mod SV er ikke ildskadet. En af ejerne fortalte, at hun selv var meget ærgerlig over dyssens afbrænding, da den havde været så flot med et stort rønnebærtræ (nu helt udbrændt). Jorden blev passet af forvalter/forpagter. Hun var meget historisk interesseret og viste en højning i haven V for hovedbygningerne, der skulle være en høj. Det ser ud til at være en megalittomt, hvor der så ligger kvader- hugne sten - svært at vurdere. Gav retningslinier for pleje. Forklarede det ulovlige i afbrænding af vegetation på dyssen og at stenene havde taget skade. Sagde, at kontoret ville tage stilling til skaden. Den omliggende mergelgrav var tilplantet med bl.a. graner, alder ca. 15 år. Dyssen ligger ret højt på mindre bakke ca. 275 m. fra landevej. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse (nu ildskadet) på højning i bakket landskab. Vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links