3917 vejvisningsskilt ved Keldernesvej. Set fra N.
.
3942 formidlingsskilt ved jættestuen. Set fra NØ.
.
3931 gang i SSØ, set indefra. Set fra NNV.
.
3918 oversigt. Set fra NØ.
.
3921 oversigt med kammerets åbne VSV-ende. Set fra VSV.
.
3940 oversigt med gang i SSØ. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44224
Sted- og lokalitetsnummer
070511-41
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/11 1877, Hemming Hansen Kjep Afmærkn.: MS 1892 Høj med jættestue. Højen 3,5 x 18 m. Kammer 8 x 2,5 m, af 9 bæresten i NV, 3 i NØ, 8 i SØ, 1 i SV, hvor kammeret er åbent. 6 dæksten. Gang af 4 + 5 bæresten med 4 dæksten. Krat i ager. 1895: Gitter sat for indgangen. 1898: Restaureringsarbejde ved kustode Olsen.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i en rund Jordhøi, som er 12 Fod høi og 58 Fod i Tværmaal. Kamret (Tegning vedlagt) er af den nuværende Eier udgravet for et Par Aar siden og holdes i meget net Stand. Det var oprindelig fyldt med Jord indtil omtrent halvt op paa Sidestenene. I det fandtes eet Skelet samt en Del Flintsager, som Eieren bevarer, deriblandt 10 Flintspyd mellem sex og elleve Tommer lange, nogle Kiler og en Harpunspids (8 Tr. lang, 1 1/2 Tomme bred). Paa Høiens Bund udenfor den vestligste Endesten i Kamret fandtes en Slibesteen i indvendig 2 Tommer dyb. Den bevares nu inde i Kammeret. Bevoksning: 1976: Løvkrat og Løvtræer
1877
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue. Højen 3 1/2 x 18 m. Kammer 8 x 2 1/2 m, af 9 Bæresten. I NV., 3 i NØ., 8 i SØ., 1 i SV., hvor Kammeret er aabent. 6 Dæksten med Gang af 4 x 5 Bæresten med 4 Dæksten. Krat i Ager.
1974
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1974
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering af jættestuen besigtigedes gårdens oldsagssamling, som bl.a. indeholdt oldsager fundet i jættestuen ved ejerens udgravning i 1877.
1974
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Beskrivelse : Kammeret er orienteret ca. Ø-V, indgang i S. Kammerets mål : Længde 8,45 m, bredde i vest 1,60 m, bredde i øst 2,30 m, nuværende kammerhøjde ca. 1 m. Kammerets form : Lang trapezformet, men af rundet form. Byggemateriale : Både kammer og gang er bygget af store kløvede marksten. Tørmur ses mellem bæresten. Kammeret : Nordvæg : 9 sten. Sydvæg : 4 sten på hver side af gang. Østende : 3 sten. Vestende : Hul, hvorigennem den besøgende kommer. Loftet : 5 dæksten. Gangen : 2 x 2 sten nærmest kammer (inden karm), 2 x 1 karm- sten, 2 x 3 sten udenfor karm. Lofthøjden i gang indtil karm svarer til lofthøjden i kammeret selv. Først udenfor karm lavere og lavere. Beskadigelser : se Beskrivelse. Beliggenhed : Ret højtliggende i terrænet, men ikke på bakkekam, snarere på plateau. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, instruktivt monument. Ved pleje - senere end berejsning - er der pr. aftale med lodsejer etableret stiordning over åben mark. Bevoksning: 1976: Løvkrat og Løvtræer
1991
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEt hul i jættestuens loft var erkendt i 1974. Hullet blev udfyldt med to fliser af Nexø-sandsten. Tørmurene blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte. Et rævehul under en af tørmurene blev opfyldt med sten og kalkmørtel. To huller mellem bæresten i gangen blev forsøgt udfyldt med små kileformede sten. Gulvet i kammer og gang blev oprenset. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links