Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
430919
Sted- og lokalitetsnummer
220106-103
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 0,75 x 9 m. 4 sten af et kammer, der synes at have retning N-S skimtes på højens midte. 7 randsten.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSmuk Høj. 0,75 m x 9 m. Skal efter sigende indeholde et Dyssekammer, hvis Overligger er fjærnet. Af Randstenene, der er skjult i Jorden, ses kun 2 mod V. og SV. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1938
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 0.75 x 9 m. 4 sten af et kammer, der synes at have retning n-s, skimtes på højens midte. 7 randsten.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. SV for højen stor bøg med vespa gigantes. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. I den vestlige side af højen er en stor fordybning, som muligvis kan stamme fra en sammensunken rævegrav.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links