Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322611
Sted- og lokalitetsnummer
020607-23
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tidligere C-høj tinglyst med følgende tekst: ********************************** Jættestue i høj, 1,5 x 16 m. Af kammeret ses 4 bæresten og 1 væltet. Orien- tering NNØ-SSV. Gang mod SSØ af 5 sidesten. Løst på højen enkelte store sten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Runddysse paa flad mark, Diam. 55', Høide 5'. Om Randen staa endnu enkelte Sten. 12' fra den østlige Side har der ligget et Gravkammer med Retning ØNØ-VSV, af dette er to Sten i hver Side tilbage, medens de øvrige ere sprængte og ligge paa Høien. Mellemrummene mellem Sidestenene er 5 1/2'. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Jættestue, af Kammeret to Bæresten i hver Side, af Gangen 2 Par Bæresten. Højen stærkt forgravet.
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuerest. Højen måler ca 0,8x20x15 m. I sydenden findes 6 større sten (sat parvis) (ene væltet og med sprængningsspor) fra gang til kammeret? De rager ca 0,6 m over højen. Spredt på og i kanten af højresten ses flere større sten. Jættestuen er tæt bevokset med krat, noget dog hugget væk til "hule". Den ligger ca 75 m NØ for nyere parcelhuskvarter, på en ret jævn moræneflade med vidt udsyn. . Sagde det var ulovligt at lægge sten på en høj, ingen grund til at fjerne sten fra højen. Ejeren var historisk interesseret, havde skubbekværn og fortalte om sagn i.f.m. nærliggende megalitanlæg. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj 1,5 x 16 m. Af kammeret ses 4 bæresten og 1 væltet. Orientering NNØ-SSV. Gang mod SSØ af 5 sidesten. Løst på højen enkelte store sten. I ager.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links