Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322610
Sted- og lokalitetsnummer
020607-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer af 4 bæresten (den ene delvis sprængt og forskub- bet); en stor hyld.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad Mark ligger en tildels ødelagt Runddysse. Omkring Randen findes en Kreds af 17 Sten, dels staaende paa deres oprindelige Plads, dels omstyrtede, den største rager 3 1/2' op over Jordoverfladen. Paa Midten ligger et ødelagt Gravkammer, af hvilke 2 af Sidestenene, der vende den flade Side indad, staa paa deres oprindelige Plads. Overliggerne, af hvilke den ene ere 9 1/2' l. 2' br., den anden, der er sprængt, c. 10' l. ere styrtede ned i Gravrummet. Dyssen, der have Retning N-S, er 45' i Diam. 3' h. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten (den ene delvis sprængt og forskubbet), en stor Hyld.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Dyssen måler nu 11x6x1 m, orienteret Ø-V. Der findes 3 sten til et kammer 2 større og en mindre, kammer oprindelig Ø-V' lig retning, ene større sten med sprængningsspor. Ø for disse findes ligeledes 3 større sten (2 med sprængningsspor) og endnu en stor sten Ø herfor. Muligvis kammer med 4 store bæresten og nedvæltet dæksten. Der findes enkelte marksten op ad højside. Stenene rager ca 0,8 m op over terræn, ligger ved markskel. Dyssen er ret tilvokset med hyld og andet. Ligger ca 300 m N for offentlig vej på ret flad moræne, vidt udsyn. . Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links