oversigt, set fra SV
.
højen set fra SØ
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35254
Sted- og lokalitetsnummer
040212-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/9 1908, avlsbruger, fæster Jakob Møller; frednin- gen tiltrådt af Ringsted byråd. Høj, 2,6 x 14 m. Firsidet afgravet. På højbunden 4 sidesten af kammer, antagelig opr. polygonalt. På nordsiden lagt sten til pryd og plantet urter. Højen lå i udkanten af have. Ejeren var ikke hjemme men sønnesønnen lovede at lade den besked gå videre at sådant stred mod fredningsbestemmelserne.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn for største Delen bortgravet Høj, midt i hvilken et af store c. 5' høje Sidestene bygget Gravkammer, endnu jordfyldt. Det er rimeligvis femsidet. Dækstenen mangler, den er vistnok borttaget,da Højen i sin Tid blev bragt under Plov. Bag Kammerets Sidestene er sammenhobet meget knust Flint, udenfor dette hovedstore Stene blandede med Flintrald indtil en Afstand af 15' fra Sidestenene. Højen skal have haft Randstene. [[Kammeret udgravet A 5838-46]]. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1883
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2.6 x 14 m. Firsidet afgravet. Paa Højbunden 4 Sidesten af Kammer, antagelig oprindelig polygonalt. Paa Nordsiden lagt Sten til Pryd og plantet Urter. Højen laa i Udkanten af Have. Ejeren var ikke hjemme, men Sønnesønnen lovede at lade den Besked gaa videre, at saadant stred mod Fredningsbestemmelserne.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalittomt. Højen måler ca. 2,6 x 14 x 14 m. i en hvælvet, firkantet form. Mod SØ var 4 store bæresten til et polygonalt kammer ? Højen var græsklædt (nylig slået), mod V større løvtræer og mod Ø (ind mod huset) var der plantet mindre buske og blomster i højfod og lige udenfor. Mod N var der i kanten af højfod nedsat en moderne jernskulptur. Jeg fortalte ejer det ulovlige i at plante på højen - men bad ikke om at få det fjernet, da højen var så velholdt. Den er kun synlig fra haven, bygninger og hæk hindrer delvist syn til højen. Aftalte at der ikke fremover måtte nedsættes skulpturer eller andre planter. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1993
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1993
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1993
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumHøjen, som er velholdt, ligger i en privat have.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links