kammer, set fra NØ
.
oversigt, set fra VNV
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302640
Sted- og lokalitetsnummer
010204-26
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærk.: MS 1890 Jættestue, "Klangdys", i lav høj. Af kamret ses 9 sidesten og 1 overligger. Gangen ikke undersøgt. I have.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdenfor havens s.v. hjørne og lige ved en korsvej ligger på et sted, hvorfra der er vid udsigt mod syd, en gangbygning "Klangdys" kaldet efter den klingende lyd, der fremkaldes, når stene slås imod overliggeren på kammerets s.v. ende, den eneste af kammerets dækstene, der er tilbage. Af gangens dækstene er den inderste bevaret. I grundplan ser gangbygningen således ud: [skitse] Kammeret er 12'4" l. 5'9" br. Gangen, der vender mod s.ø. er 11'7" l. 2'4" br. ved de yderste, 1'11" bred ved de inderste sidestene. Kun kammeret er - dog ikke i sin fulde dybde - udgravet af den nuværende ejers fader, hvorved nogle "kiler" ere fundne. "Klangdys" er fredet ved gårdens salg fra Svanholm gods. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, "Klangdys" i lav Høj. Af Kamret ses 9 Sidesten og 1 Overligger. Gangen ikke undersøgt. I Have.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjresten omsat med lavt stengærde med tværmålet 8-10 m, men egentlige højfod ikke erkendelig. Stuen sat af 4 bæresten i V, 1 i hver gavl og 1 på hver side af gangudmundingen, ialt 8 blokke, hvortil kløvede rester af en 9. i NØ. Indvendigt målt 4 x 1,5 m stort. Delvist jordfyldt, fri højde 60 cm. Sydligste (af oprindeligt vel 3) dæksten på plads. Af gangen en dæksten på plads over indmundingen i kammeret. Hertil 2 sæt bæresten et stykke fra kammer. Bevaret længde 3 m. Beliggende med løvbuske i sammenhængende krat på Ø,- S- og V-side. Græs på N-side. Beliggende i hjørnet af gammel have, der nu har karakter af ung løvskov. Gammelt, levende hegn om haven meget tæt på eller hen over højrestens S-fod. Ikke offentligt tilgængelig, men god parkeringsmulighed på offentlig vej få m. fra højen. ** Seværdighedsforklaring ** Rimeligt instruktivt objekt. Offentlig tilgængelighed ville næppe genere nogen. I så fald ville en sanering af højen, herunder fjernelse af det levende hegn, være ønskelig. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links