Høj, 2,5 x 19 m, hvori findes en jættestue. Græsklædt med træer i ager. Ny beskrivelse 1961: Høj, 2,5 x 25 m, med ødelagt jættestue. Sydvest- og sydsiden noget afgravet i gammel tid, og det samme gælder øst- og nord- østsiden, men højen er bortset fra visse uregelmæssigheder ret godt bevaret. Indgangen til kammeret ses i sydøst, hvor der midt på højen ses 3 større og en mindre stenblok, vist afsprængt og ude af leje. I top er der en ca. 4 m bred og ca. 1 m dyb sænkning, hvori der mod vest ses en meget stor stenblok (ca. 1,5 m. lang og 0,6 m. bred) og mod øst 5 større stenblokke, alle vist ude af leje; mod nord ses 1 vist afsprængt stenblok, og vest for denne anes endnu 1 stor sten og mellem disse 2 en mindre sten. Højen er bevokset med græs og fyr og ligger i græsgroet, udyrket areal (antagelig sommerhusgrund). Der er ingen nye skader på mindesmærket.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
