Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
43091
Sted- og lokalitetsnummer
220107-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1928, H. Kjær. Dyssekammer, sat af 1 sten for NV-enden, 1 sten i nordlige langside, 2 sten i sydlige langside. Kamret dækkes af stor (sprængt) dæksten. Kamret 2 m langt, 0,75 m bredt. NMI: ... 2 sten i sydlige langside (den vestligste væltet ind i kamret). ...

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Af Højen, som opr. har omgivet det nu fritliggende Kammer, (Se Pl. I-II) er nu kun en ubetydelig Rest tilbage mod Nord, indtil ca 1 m. Højde. Diameteren kan ikke mere bestemmes. Ingen af Randstenene er bevaret paa deres oprindelige Plads. De store Sten, som henligger ved Højresten er opgravede Marksten, der sammen med Sankesten er henkastede ved Mindesmærket. Selve Gravkamret er ret vel bevaret. Længderetning NV-SØ. Det Indre har rektangulær Form og maa have haft omtr. samme Bredde mod NV som mod SØ. Foran Indgangen, der findes mod SØ og har en Br. af 0,80 m. ligger en Sten 0,65 m. l., 0,40 m. br., 0,40 m. t. Selve Kamret har oprindelig været sat af 4 Sten, hvoraf den bageste i den sydvestre Side mangler. Tilbage staar een 1,15 m. l., 0,60 m. t. og 0,55 m. h. fra Gravbund til Overligger. Den vender en kløvet Side indad. For den nordvestre Ende staar een Sten, ogsaa den vender en kløvet Side indad. L. 1,15 m., Tykkelse 0,50 m., Højde fra Bund til Overligger 0,60 m. For den nordøstre Side staar en uhyre stor Sten. 1,80 m. l., 0,80 m. t., 0,50 m. h. fra Gravbund til Overligger. Gravkamret er dækket af en meget stor Overligger. 2,20 m. l., 1,50 m.br. paa Midten, Tykkelsen 0,55 m. Over-og Inderside paralelle. Omtr. paa Midten er den kløvet i 2 Dele ved en Revne, der gaar i Retning NØ-SV. Mod SV en endda et lille Stykke afsprunget, men alle tre Dele ligger fast og urokket paa Plads. Da der ikke ses Mærker af Kiler, synes Sprængningen at skyldes Frost. Efter lokale, over-troiske Forestillinger skyldes Sprængningen Lynnedslag, der siges at være sket i Mands Minde. Befolkningen hævder, at Lynet stadig slaar ned i Dyssen "som om der var noget i den, der trak Lynet til sig." Kamret er delvis jordfrit. Begravelsen næppe urørt. Paa den fjærnede Kammerstens Plads sidder en hovedstor Sten, som stikker ganske lidt op over Jordoverfladen. Fredningsværdigt meget anseligt Mindesmærke.
1923
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssen forsøgt fredlyst, men ejeren nægtede at underskrive deklarationen.
1923
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1926
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredlyst af Naturfredningsnævnet 5/6 1926 (100 Kr.)
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer. Sat af 1 sten for nordvestenden, 1 sten i nordlige langside, 2 sten i sydlige langside ](den vestligste væltet ind i kamret)[. Kamret dækkes af en stor (sprængt) dæksten. Kamret 2 m langt, 0.75 m bredt.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssen skadet ved yderligere lynnedslag, så et stykke af dækstenen var faldet af. Den vestligste bæresten i sydsiden, der var skredet ind, blev rettet op, og dækstenen lagt på plads. Kammeret renset.
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorPå N-siden af kammeret opkastet en del marksten af forskellig størrelse. Foto: S/H og F 03.12 fra NNØ, 03.13 fra S.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links