Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
252930
Sted- og lokalitetsnummer
010408-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

MS (1898, Dr. Sophus Muller). Fritstående dyssekammer, rektangulært med 2 sidesten på hver langside, 1 for den ene ende og 1 tærskelsten for den anden ende, ca. 1,05 x 1,5 m, med en stor overligger. Restaureret 1906.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI den nordøstlige Deel af Klosterriis Hegn findes et fritstaaende Kammer [sb.24] og en Langdysse [sb.26]. Det fritstaaende Kammer er styrtet sammen, det har været fem -eller sexsidet og dækket med een Overligger, muligvis en Runddysse, i Nordøst ligge 3 væltede Randstene. Kamret har været 2 1/2 Fod høit, fra Nord til Syd har det været 3 1/2 Fod i Diameter. Dækstenen er 6 1/2 Fod lang, Øst-Sydøst til Vest-Nordvest, og 4 1/3 Fod bred. Kamret ligger 14 Fod fra den ene Randsteen, som er 5 Fod lang. Forsaavidt Høiens Levninger ere kjendelige i Terainet, udgjør dens Diameter 24 Fod, Øst-Sydøst til VestNordvest.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, rektangulært, med 2 Sidesten paa hver Langside, 1 for den ene Ende og 1 Tærskelsten for den anden Ende, ca. 1,05 x 1,15 m, med en stor Overligger. - Restaureret 1906.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links