Rundhøj, mv., Kong Askers Høj

Original fredningstekst

Matr.: Til matr.nr. 28c: Høj i skel til matr.nr.10 af Sprove. Tingl.: 11/3 1861. Hans Christoffersen. Afmærkn.: MS. 1910, løjtnant Lassen "Kong Askers høj", 4,25 x 15 m. Jættestue udgravet 1839. Kam- ret 2,20 x 10 m, 1,50 m højt af 19 bæresten og 6 dæksten. 10 m lang gang af 9 stenpar og 6 dæksten. Indgang i øst, græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1839: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1848: Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1848: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstligst paa Lodden "Kong Askers Høj" indesluttende en stor, smukt bevaret Gangbygning. Kammeret er 32'8" l. 5'10"-7' br. 4'8" h. Gangen, der vender mod SØ er 25' l. - Da Stuen aabnedes laa der knap 1/4 Al. Jordfyld i dens Indre. Om Fund i den kan kun en simpel Besked erholdes (jvnf. H. Hages Not.). Jordhøjen er 13-14' h. (Se Grundplan.) og 79' i diameter. Bevoksning: 1981: Græs
1880: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Kong Askers Høj", 4,25x15 m. Jættesue udgr. 1839. Kamret 10x 2,20 1,5 m. højt af 19 Bæresten og 6 Dæksten. 10 m. lang Gang af 9 Stenpar. 6 Dæksten. Indgang i Ø. Græsklædt i Ager.
1945: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af hængesmykke (sten).
1981: Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1981: Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Kong Askers høj". Mål: 4,5 x 24 x 20 m. Høj med udgravet jættestuekammer. Kammer orienteret ca. N-S med gang mod øst. Kammer ca. 2,2 x 10 m, 1,5 m højt, af 19 bæresten og 6 dæksten. 10 m lang gang af 9 stenpar og 6 dæksten. 2 sæt karmsten. Der er pløjet lidt tæt på højfoden. Fruen på gården lovede, at der ville blive pløjet ind mod højen denne gang. Ellers i fin stand. ** Seværdighedsforklaring ** Stort og velbygget kammer. Bevoksning: 1981: Græs
2001: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorI den ydre del af jættestuens gang blev tidligere reparerede tørmure erstattet med tilførte sten. Et stålbeslag blev monteret for at sikre stabiliteten på en overkarm. Se beretning.
2009: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten i Ø-side.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks