2950 oversigt
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31203
Sted- og lokalitetsnummer
030105-47
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fritstående stenkammer. Bevokset i ager. 2 dæksten og 8 si- desten. NMI: (Rester af jættestue)

Undersøgelseshistorie

1824
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1824
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1826
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1826
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Kongsøhøv", Rest af en anselig Gangbygning. Den tilbagestaaende formentlige Halvdel af Kammeret er 11' l. Bredden er 4'10" i Enden, 6'6" paa Midten. 2 Dæksten ligger tilbage over Kammeret. Dette er ialtfald tildels udgravet af Zinck og Kbmd. Lund. I Højen Udenom er fundet Urner med brændte Ben. (Paa Gaarden haves en Erkjendtlighedsmedaille fra Museet, sendt for c. 60 Aar siden [1824] gjennem Pastor Mule). Bevoksning: 1983: Græs
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret snit.
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Stenkammer Bevokset i Ager. 2 Dæksten og 8 Sidesten. (Rester af en Jættestue)
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret og usigneret fotomontage.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenkammer NØ-SV-orienteret. Kammeret består af 8 bæresten og 2 dæksten på plads. kammeret åbent mod SV. Lille rest af jordhøj bevaret (ca. 0,8 m høj). ** Seværdighedsforklaring ** Kammeret beliggende 50-75 m fra landevej. Det ligger midt på mark, men ses tydeligt fra landevejen. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot stenkammer kan ses fra landevejen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links