Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 322662
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020409-2
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jættestue med bikammer, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Kornerup
Original fredningstekst
Tingl.: 4/8 1884, kmhr. lensgreve C.E.M. Holstein-Ledreborg Rund høj, ca. 1,75 x 12-13 m, hvori gangbygning. Den ca. 4 m lange gang har 4 stene til hver side. Dæksten mangler. Ovalt kammer ca. 6,5 m lang, i midten ca. 2 m bredt, af 13 sidesten, af hvilke 1 er omstyrtet. Mod Ø findes et lille sidekammer, dannet af 3 sten. Kun 1 dæksten bevaret. I midten stort blommetræ.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1889
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen af Grevskabet Lethraborg fredlyste Gangbygning med Niche i Kammerets Bagvæg og flad Jordhøi. [[(A.P.Madsen, Gravhøje etc. I Pl.XII, 20)]]. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 1889
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høj, ca. 1 3/4 x 12-13 m, hvori Gangbygning. Den 4 m lange Gang har 4 Stene til hver Side: Dæksten mangler. Ovalt Kammer, ca. 6 1/2 m l., i Midten ca. 2 m br., af 13 Sidesten af hvilke 1 er omstyrtet. Mod Ø findes et lille Sidekammer, dannet af 3 Sten. Kun 1 Dæksten bevaret. I Midten stort Blommetræ.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1956
- Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1956
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitanlæg, rund høj måler ca 13x13x1,8 m, oprindelig en jættestue med bikammer. Gangen mod Ø, 4 m lang med 4 sten på hver side? delvis tilgroet og dækket af grene og marksten. Kammeret ovalt, det har 12 bæresten (2 væltede) og en dæksten mod N. Bikammer mod V (ikke Ø) med 3 bæresten og en dæksten. I kamrene ligger en del marksten og grene fra træ og hyld, der vokser på stedet ligeledes op ad højen. Ligger på morænebakke på hæld ned mod lavning. Der er markvej ca 40 m S for anlægget, og ca 400 m til landevej. Ejer. Beboerne på Pilegård, traf ingen hjemme, lagde besked om at fjerne sten inden vinter, Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
