3903 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342212
Sted- og lokalitetsnummer
030215-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer; 4 bæresten; nedvæltet, delvis sprængt dæksten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Toppen af en lille Banke findes et udgravet, fritstaaende Gravkammer, der dog muligvis har ligget i en nu bortgravet Runddysse, da en ganske svag, lille Jordforhøining endnu angiver Kamret i et Kvarters Høide. Kamret, hvis Længderetning er VNV-ØSØ(med indgang fra ØSØ), har oprindelig bestaaet af 5 lidt indadskraanende Sten, to for hver af de lange Sider og een for den vnv. Ende. Den ene Sidesten mangler dog nu. Længden af Kamret, som er firsidet, er 7 1/2', Bredden ca. 3 1/2' og Høiden 4'. Den 6' lange og 5 1/2' brede Dæksten er væltet ned af Bærestenene og nu stillet paa Kant op mod en af disse. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 4 Bæresten, med væltet, delvis sprængt Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLav højning, 0,3 x 8 m, heri dyssekammer, orienteret NV-SØ. En gavlsten i NV, en sidesten i SV, to sidesten i NØ. Dækstenen er afvæltet og står oprejst ved siden af kammeret. SV for kammeret ligger en kløvet sten, muligvis et stykke af dækstenen, der er delvis sprængt og har en vandret revne. Også den SV-lige sidesten har en vandret revne lige over jorden. Op til kammeret står en løs bænk. Et par hyld ved kammeret. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links